Højtlæsning og krea i skumringstimen

Vi samles, mens mørket falder på, og lytter til en nordisk fortælling for voksne
Dato
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Adgang: 0 DKK
Sted
Torvet
Bibliotek
Kolding Bibliotek
I samarbejde med
Foreningerne Norden
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

Skuespiller Maja Juhlin skaber en stemningsfuld oplevelse med denne højtlæsning for voksne. Vi samles, mens mørket falder på, og lytter til samme fortælling som tusindvis af andre biblioteker i hele Norden. Luk øjnene og nyd at få læst højt!

Mens du lytter, kan du bruge dine hænder – enten til dit eget kreative projekt eller et af dem, biblioteket stiller til rådighed. Så tag dit strikke-, hækle-, tegne- eller broderiprojekt med eller gå på opdagelse i bibliotekets genbrugsmaterialer.

Foretrækker du blot at lytte uden at være kreativ, er du naturligvis også velkommen.

Nordisk Litteraturuge

Nordisk Litteraturuge er et projekt under Foreningerne Norden, der finder sted hvert år i november med det mål at sprede nordisk litteratur, stimulere glæden ved at læse og fremme solidaritet og samarbejde på en anderledes og spændende måde.

Hvert år vælges en nordisk tekst, som bliver læst højt på biblioteker og skoler i Norden, Baltikum, Island og Færøerne. Årets tekst er endnu ikke offentliggjort.

Krealitt

Krealitt er Koldingbibliotekernes nye arrangementskoncept, hvor du kan nyde at få læst højt og har mulighed for at være kreativ samtidig. Bibliotekaren udvælger en sjov, rørende eller spændende tekst, så du bliver præsenteret for ny litteratur. 

Du kan tage dit eget kreative projekt med eller hygge dig med de genbrugsmaterialer, bibliotekaren har fundet frem. Det kan for eksempel være at folde figurer ud af kasserede bøger, lave unikke bogmærker, klippe julepynt eller noget helt fjerde.

Forskning viser, at kreative projekter, såkaldt ”crafting”, har en positiv effekt på menneskelig trivsel og sundhed. Er du nysgerrig, kan du læse mere om det i for eksempel Anne Kirketerps bog ”Craft-psykologi: sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk”.