- Date
- 09 april 2025
- Tid
- 17:00 - 20:00
- Pris
- Standardbillet: 129 DKKStuderende eller under 30 år: 99 DKKLedsager med ledsagerkort uden mad: 0 DKKLedsager med ledsagerkort med mad: 99 DKK
- Sted
- Torvet
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
Den 9. april blev Danmark besat, og årene med besættelse og krig i verden fylder stadig meget i vores bevidsthed og i vores litteratur. Vær med til en aften om Anden Verdenskrig med boganbefalinger, fællesspisning og et foredrag med lektor Kasper Green Munk, der fortæller om den kulturelle arv efter krigen og om de måder, krigen har påvirket den europæiske selvforståelse. Du kan også få anbefalinger til interessante bøger at læse og være med til fællesspisning med de andre deltagere.
Der er efterhånden kun forsvindende få mennesker, der endnu har direkte minder om Anden Verdenskrig. Alligevel er der stor enighed om, at krigen har væsentlig betydning for vores kollektive identitet i Danmark og Europa, men hvorfor er det egentlig sådan? Måske skyldes det, at vi som børn, børnebørn og oldebørn af krigsgenerationen har arvet deres erindringer og bliver ved med at give dem nye betydninger, så krigen ikke bare bliver til en del af den fjerne historie om så mange andre krige. Alt det kan du blive klogere på til aftenens arrangement.
Program for arrangementet
17.00 Foredrag om den kulturelle arv efter Anden Verdenskrig ved Kasper Green Munk
18.00 Boganbefalinger ved Koldingbibliotekerne
18.15 Pause
18.30 Fællesspisning
Kasper Green Munk
Kasper Green Munk er ph.d. og ekstern lektor i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen ”Rejse til krigens steder”, hvor han med nysgerrighed og fascination drager gennem Europa for at se og forstå, hvilke spor krige og andre skelsættende begivenheder har efterladt sig dels i landskabet som i den kollektive bevidsthed.
Appetit på bøger
Appetit på bøger er Koldingbibliotekernes nye arrangementsformat, der kombinerer litteratur og fællesspisning. Hver gang er der et tema for aftenen med indslag og boganbefalinger, som passer til. Bagefter kan du deltage i fællesspisningen og møde nye, læseglade mennesker.