Taylor Swift og litteraturen

Kom med på litterær skattejagt i Taylor Swifts tekstunivers
Dato
Tid
19:00 - 20:30
Sted
Torvet
Bibliotek
Kolding Bibliotek
I samarbejde med
Women's Week Kolding
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

Fra de største klassikere til de forpinte poeter og fra punk-biografier til nutidens smukkeste skrift. Taylor Swifts tekster er fyldt med referencer til litteratur i en grad, der kan tænde stjerner i blikket hos enhver bogelsker og starte en svimlende skattejagt for at finde og tolke alle de spor, hun diskret strør ud i sine sange.

Kom med til en aften i Women's Week Kolding, hvor Anya Mathilde Poulsen, musikpassioneret bibliotekar og forfatter til bogen Vilde kvinder, mørke toner - om køn og musik, dykker ned i nogle af de bøger og forfattere, der står på hylderne i Taylors bibliotek.
 

Women's Week Kolding

Arrangementet er en del af Women's Week Kolding.

Women’s Week er en hel uge dedikeret til samtale, refleksion og engagement, hvor kulturinstitutioner, foreninger og lokale aktører samles om at skabe en række events, talks og workshops. Ugen er inspireret af Kvindernes Internationale Kampdag, men vi inviterer alle, uanset køn, til at være med til at skabe et mangfoldigt program.

Arrangementet er støttet af Jens Holms Biblioteksfond.