Tænkepauser Live: Rummet

Videnskab, teater og talkshow med vært Sebastian Dorset og forskere.
Tid
18:30 - 21:15
Pris
Normalpris: 270 DKK
Pris med sæsonkort til Egnsteatret: 160 DKK
Sted
Kolding Egnsteater og Kolding Bibliotek
Bibliotek
Kolding Bibliotek
I samarbejde med
  • Kolding Egnsteater
  • Books and Beans
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

// Arrangeret i samarbejde med Books&Beans og Kolding Egnsteater \\

Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret og Kolding Bibliotek. 

Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow. 

Hvis du også er fan af de små Tænkepause-bøger om store tanker så kom med, når TÆNKEPAUSER LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. 

Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs. 

Med i billetprisen er et måltid på Kolding Egnsteater, læs mere her: https://teaterikolding.dk/kolding-egnsteater/frumaja/ 

Om Tænkepauser Live

TÆNKEPAUSER LIVE foregår i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra landets universiteter deres viden om alt fra tyngdekraft og sagaer til penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt. Produceret af Nørrebro Teater. 

Program 

18.30 Spisning på Kolding Egnsteater 

19.30 Sebastian Dorset byder velkommen på Kolding Egnsteater 

19.35 MONOLOG på Kolding Egnsteater 

20.00 Pause 

20.15 Foredrag med forskeren og forfatteren på aftenens tema i samtale med Sebastian Dorset på Kolding Bibliotek 

AFTENENS EMNE: RUMMET ! 

Et uhyggeligt Mars-ansigt, en måne med gejsere og et underjordisk hav, en sten på størrelse med et IKEA-varehus, en trilliard jordkloder. Rummet over os rummer både ufattelig skønhed og spændende scenarier for fremtiden. Siden tidernes morgen har mennesker kigget op og drømt om at rejse i rummet og finde liv på andre verdener end vores. Nogle få verdener har haft besøg fra Jorden af mennesker, robotter eller rumfartøjer. I fremtiden vil mange flere følge efter og bringe endnu mere kæbetabende viden hjem, som kan være med til at sætte vores eksistens som livsform i perspektiv. Kom med på en åndelig rumvandring, hvor vi leder efter Jordens tvilling, tager med rumhunden Laika i kredsløb om Jorden og besøger nære og fjerne kloder. 

OM AFTENENS FORFATTER OG FORSKER 

Ole Eggers Bjælde er museumsinspektør og astrofysiker ved Science Museerne ved Aarhus Universitet. Ole er optaget af rummet og alle dets mysterier med særlig fokus på formidling, så det ufattelige bliver til at fatte. I de sidste femten år har han arbejdet med astronomi og med læring og hjulpet mennesker i alle aldre med at blive fascineret af det uendelige univers, vi bor i.