
- Dato
- Tid
- 16:00 - 19:00
- Sted
- Torvet
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- I samarbejde med
- Bæredygtighedshuset
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
Kom og vær med, når vi inviterer til en anderledes fejring af Black Friday – en dag med fokus på fællesskab, trivsel og bæredygtighed, når vi afholder Green Friday.
Aftenens foredrag med tager afsæt i begrebet bæredygtig trivsel. Her sætter vi fokus på, hvordan man kan skabe et arbejdsliv, der både giver mening og livskvalitet for én selv – og samtidig bidrager positivt til planeten og til andre mennesker.
Program
- 16.00 Velkomst og intro til brodering
- 16.30 Foredrag om bæredygtig trivsel med Simon Elsborg Nygaard
- 18.00 Fællesspisning ved Jespers Torvekøkken
Der er mulighed for at deltage i et kreativt fællesskab, hvor vi sammen broderer på dugene på bordene – et symbol på, at vi sætter spor og skaber noget meningsfuldt i fællesskab. Du er også velkommen til at tage dit eget “strikketøj” med, eller bare lytte.
Efter foredraget byder vi på fællesspisning, hvor vi deler et måltid og snakker om de temaer, der er blevet sat i spil. Husk at medbringe egen tallerken, bestik og glas/drikkedunk, så vi holder arrangementet så bæredygtigt som muligt. Øl, sodavand og vin kan købes på hotellet.
Om Simon Elsborg Nygaard
Simon arbejder med at fremme gode liv med høj livskvalitet, som også er bæredygtige eller regenerative. Han bruger bæredygtighedspsykologi som designtilgang, fx ved at designe livsmuligheder med afsæt i viden om bæredygtig livskvalitet, motivation og adfærd.
Simon er cand. psych. og selvstændig bæredygtighedskonsulent og har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel. Han er blandt andet forfatter til bestselleren "Bæredygtig Business - for bundlinjen og en bedre verden", sammen med Steffen Max Høgh.
Billetter
Når du køber en billet til arrangementet, er der en billetkategori til personer på overførselsindkomst, som blandt andet dækker: Personer på kontanthjælp, førtidspension, folkepension, sygedagpenge, SU, dagpenge og lign.