Bogklubben Bogmestrene

Vær med i børnebibliotekets bogklub, hvor der kun er tre regler!
Dato
Tid
16:00 - 18:00
Sted
Formidlingstrappen
Bibliotek
Kolding Bibliotek
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

Bogmestrene-bogklubben er for dig, der er 9-12 år og vild med at læse, og som gerne vil mødes med andre børn, der har det på samme måde.

Det er lige meget, hvor god du er til at læse, eller hvor meget og hvor tit du læser. I bogklubben er vi sammen om at snakke om bøger og dyrke bøgernes verden. Vi taler om bøger, og vi anbefaler bøger til hinanden og til andre på børnebiblioteket.

Børnebibliotekaren har altid en stak nye bøger med, som du kan låne med hjem før alle andre, men vi spiller også bogbingo, hygger os, leger gemme, quizzer og meget mere.
 

De tre regler

Du er med til at bestemme, hvad vi skal lave i bogklubben, så længe det bare handler om bøger. Bogklubben for børn har nemlig kun tre regler:

  1. Det skal handle om bøger
  2. Der er ALDRIG lektier for
  3. Der er ALTID snacks

Hvornår og for hvem er der bogklub?

Bogklubben er for dig, der er ca. mellem 9 og 12 år.

Vi mødes en gang om måneden fra klokken 16 til 18 på Kolding Bibliotek.
 

Datoer for efteråret 2025

  • Tirsdag den 26. august 
  • Tirsdag den 30. september 
  • Tirsdag den 28. oktober 
  • Tirsdag den 25. november
  • Torsdag den 27. november – fælles tur til overrækkelse af Orlaprisen på Dokk1 i Aarhus
  • Tirsdag den 16. december

Skal man tilmelde sig?

Du må gerne tilmelde dig, men du behøver ikke. Du kan bare dukke op, hvis du er nysgerrig efter at se, om bogklubben er noget for dig, og du er altid velkommen til at tage en ven eller en voksen med.

Skriv til: bibborn@kolding.dk for spørgsmål og/eller tilmelding.