Filmlæseklubben – læs bogen og se filmen ”Dansen med Regitze”

Få to oplevelser i én, når vi læser bogen og ser den tilhørende film i Nicolai Biograf
Dato
Tid
16:00 - 21:00
Pris
Læseklub, mad og biograf: 250 DKK
Læseklub og mad (uden biograf): 150 DKK
Læseklub og biograf (uden mad): 100 DKK
Læseklub uden biograf og mad: 0 DKK
Sted
Sal 2
Bibliotek
Kolding Bibliotek
I samarbejde med
Nicolai Biograf
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

I Filmlæseklubben kan du være med i et fællesskab omkring litteratur og film. 

Vi læser en filmatiseret bog og mødes for at tale den igennem, inden vi sammen ser filmen i Nicolai Biograf. 

Denne gang skal vi læse bogen ”Dansen med Regitze” af Martha Christensen. 

Bogen er blevet en klassiker efter udgivelsen i 1987 og handler om Karl Aage, der under den traditionsrige sommerfest i kolonihaven sidder og genoplever sit lange samliv med Regitze, der altid har været den handlekraftige af de to. 

Du kan tilvælge mad til arrangementet, når du køber din billet. Se mere nedenfor. 

Om filmen 

Filmatisering af Martha Christensens meget læste roman, der i tilbageblik fortæller historien om arbejderægteparret Regitzes og Karl Aages lange samliv. Om det umage par – det udfarende og uberegnelige livstykke Regitze over for den tilpasningssøgende Karl Aage – der holder sammen, fordi samlivet hele tiden er styret af en ubetinget kærlighed. 
(Kilde: Det Danske Filminstitut) 

Instruktør: Kaspar Rostrup 
Medvirkende bl.a.: Ghita Nørby, Frits Helmuth, Henning Moritzen, Rikke Bendsen 
Filmens varighed er ca. 87 minutter. 

Se traileren for filmen: https://www.youtube.com/watch?v=cPurjcMS7rk

Program for Filmlæseklubben 

  • Du køber billet til arrangementet her på siden. 
  • Fra den 10. april og frem til arrangementet kan du hente bogen ”Dansen med Regitze” af Martha Christensen i Informationen på Kolding Bibliotek. Medbring din billet som dokumentation, når du afhenter bogen. 
  • Onsdag den 11. juni samles vi i Sal 2 på Kolding Bibliotek klokken 16. Du bedes have læst bogen, inden vi mødes. 
  • Her taler vi sammen om bogen. Medbring bogen på aftenen, så den kan blive afleveret. 
  • Klokken 17.30 går vi i samlet flok til Nicolai Café og Biograf, hvor vi klokken 18 spiser dejlig mad, som caféen har udvalgt til os. Menuen er uden drikkevarer, så det bestiller du på stedet. 
  • Klokken 19 – 21 ser vi filmen. Efterfølgende taler vi kort om oplevelsen og siger tak for i aften. 

Priser 

  • Prisen for menu: 150 kr. 
  • Prisen for biografforestilling: 100 kr. 
  • Prisen for menu og biografforestilling: 250 kr. 
  • Hvis du selv køber/har købt billet til filmen, er det gratis at deltage i Filmlæseklubben på biblioteket kl. 16-17.30. 

Har du spørgsmål, så kontakt formidler Cecilie Hougaard Flinck på cecfl@kolding.dk.