Digitalt

LØST: Udlånsautomat i Jordrup er ude af drift

Problemet med udlånsautomaten i Jordrup er løst 17. juli.

Af Christian Hundebøl Høj

Opdatering

Udlånsautomaten i Jordrup er blevet repareret d. 17. juli, og der kan dermed både lånes og afleveres på den igen. 

Reservationer, der ikke har kunnet afhentes grundet de tekniske problemer bliver stående, så de stadig kan afhentes. Reserveringer, der er udløbet, vil ikke længere fremgå af ens lånerstatus – men de bliver stående på afhentningshylden.
 

Oprindelig nyhed

Udlånsautomaten ved Jordrup Biblioteksstation har været ude af drift. Derfor har der hverken kunnet udlånes eller afleveres på automaten henover weekenden til og med d. 16. juli.

Alle reserveringer, som senest skulle afhentes fredag, lørdag, søndag eller mandag, bliver stående, så de stadig kan afhentes, når udlånsautomaten virker igen. Reserveringer, der er udløbet, vil ikke længere fremgå af ens lånerstatus – men de bliver stående på afhentningshylden.

Vi opdaterer siden her, når udlånsautomaten virker igen. Og vi beklager de gener, udfaldet på udlånsautomaten må medføre.