Prøv kommunens VR-stander på Kolding Bibliotek

Tag VR-briller på og træd ind i et virtuelt parallelunivers på Kolding Bibliotek

Hvor: Kolding Bibliotek

Hvornår: I hele åbningstiden Kolding Bibliotek

Pris: Gratis

På VR-standeren finder du et spil, der minder om Tetris. I spillet, der hedder Cubism, træner du din koordination ved at bruge din egen krop, som fjernbetjening.

På sigt er håbet, at benytte standeren til at formidle bibliotekets forskellige tilbud på en anden måde.

Standeren finder du neden for formidlingstrappen tæt på Kolding Biblioteks hovedindgang.

VR-standeren kan du benytte hele bibliotekets åbningstid.

VR bruges til mange formål i kommuner, på skoler og privat.

VR-briller åbner nye muligheder inden for sundhed, uddannelse, kultur/oplevelse og træning.

Der er mange eksempler hvor VR f.eks. bruges til angstbehandling, instruktioner til jobs, spil, stimulere sanser hos folk med forskellige handicaps, kampagner for trafik og fyrværkeri m.m.

Video-Eksempler på Virtual Reality:

Spillet du finder på VR-standeren kan ses her:  https://youtu.be/h-X5TZyXw6M

Virtual Reality eksponering i praksis (social fobi): https://youtu.be/AocsjRIS_gg

Eksempel på VR benyttet til Sikkerhedsstyrelsens Fyrværkerikampagne: https://youtu.be/887cTubpvDc?si=0QE-XBiiijWM5a3e 

VR-standeren er opstillet i samarbejde med Ditte Juhl Kisendal, digitaliseringskonsulent i Kolding Kommune.