Find Foråret
Hjælp forskere med at holde øje med forårstegn for at holde øje med klimaet

Hvornår springer bøgen ud? Hvornår ser du årets første svale? Blomstrer hylden tidligere, end den plejer? Og hvornår vågner pindsvinet fra sit vinterhi?
Når klimaet ændrer sig, så påvirker det også hvornår forskellige arter er aktive i naturen. Det kaldes i fagsprog for arternes fænologi, og det er vigtigt løbende at indsamle viden om.
Vi kan se, at fænologien for forskellige arter har ændret sig i løbet af de seneste 25 år, og det kan skubbe til balancen i naturen. Derfor er det vigtigt, at vi indsamler viden om, hvordan klimaændringer påvirker de forskellige arter, så vi bedre kan beskytte dem.
Alle arter i naturen er afhængige af hinanden, og derfor er det vigtigt, at de er aktive på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. For eksempel skal de insekter som bestøver blomsterne være aktive, når blomsterne springer ud.
Projektet "Find Foråret" er støttet af 15. Juni Fonden og du kan læse mere om det på: www.findforåret.dk.
Sådan kommer du i gang med Find Foråret
På telefonen
- Download appen ‘Arter – Indberetning’ og opret en bruger
- Tag billeder af de forårstegn, du finder i naturen
- Gå til ‘Find Foråret 2025’ under ‘Aktuelle aktiviteter’
- Upload dine forårstegn som fund under aktiviteten
På computeren
- Gå til Arter.dk og opret en bruger
- Tag billeder af de forårstegn, du finder i naturen
- Gå til 'Fællesskaber' og søg på aktiviteten 'Find Foråret 2025'
- Upload dine forårstegn som fund under aktiviteten
Det skal du lede efter
I Find Foråret kan du hjælpe forskere med at blive klogere på foråret i naturen, når vi skal udforske hvor og hvornår forskellige forårstegn viser sig i naturen for første gang.
Vi skal ud og lede efter 20 forårstegn, som du kan finde over det meste af landet. Og de kan vise sig mange steder; kig for eksempel efter i parken, på skovtur, i din have eller i baggården.
Forårstegn for februar og marts
- Pindsvin
- Mirabelblomster
- Citronsommerfugl
- Ramsløg i blomst
- Nældens takvinge
- Hvid anemone
- Dagpåfugleøje
- Bøgen springer ud
- Gæslinger




Forårstegn for april & maj
- Aurora-sommerfugl
- Landsvale
- Guldsmede og vandnymfer
- Skællet stilkporesvamp
- Mølkebøtter i frø
- Engkarse i Blomst
- Hyldeblomster
- Hestekastanje i blomst
- Knopsvaneunger
- Gøg
- Mursejler



