Litteratur

Filmlæseklubben: Nøjsomheden af Stine Askov (Vamdrup)

Tid
17:00 - 21:00
Pris
Læseklub, menu og biograf: 160 DKK
Kun læseklub og biograf: 95 DKK
Kun læseklub og menu: 65 DKK
Kun læseklub: 0 DKK
Ledsager: klub, mad og biograf: 65 DKK
Ledsager: kun klub og biograf: 0 DKK
Ledsager: klub og menu: 65 DKK
Ledsager: kun læseklub: 0 DKK
Sted
Vamdrup Bibliotek, Vores Hus
Kinovej 1,
6580 Vamdrup
Få to oplevelser i én, når vi læser bogen og sammen ser den tilhørende film i Vamdrup Kino

I et samarbejde med Vamdrup Kino inviterer vi til Filmlæseklub.

I Filmlæseklubben kan du være med i et fællesskab omkring litteratur og film. Vi læser en filmatiseret bog og mødes for at tale den igennem, inden vi sammen ser filmen i Vamdrup Kino.

Denne gang taler vi om romanen Nøjsomheden af Stine Askov, så vi er godt forberedt, når vi om aftenen ser filmen.
 

Om romanen

Stine Askov har skrevet en poetisk og rørende kærlighedshistorie om to unge fra vidt forskellige miljøer.

Hun kombinerer som i sine andre romaner det humoristiske med alvorlige tematikker som sociale vilkår, ulighed, psykisk sygdom og sorg.

Et gennemgående tema i romanen og forfatterskabet er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og familie.
 

Om filmen 

Læsehesten, Mona, en ung kvinde uden uddannelse fra det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, forelsker sig hovedkulds i Nikolaj, der kommer fra et velbjerget kvarter i den anden ende af byen.

Imens prøver hun desperat at få sin pusherfætter Frederik til at indse, han skal besøge sin mor, Monas elskede og altfavnende Moster Tut, som ligger for døden.

Vil det lykkes Mona at få Frederik til at forsone sig med sin mor, og hvordan? Og kan hun blive kæreste med den intellektuelle Nikolaj, eller er klasseforskellen for stor?

Filmen er instrueret af Hella Joof med manuskript af Bo hr. Hansen og i hovedrollerne ses Iben Hjejle, Andrea Heick Gadeberg, Clint Ruben og Maria Rossing.

Filmens varighed er cirka 1 time og 50 minutter.

Program for Filmklubben

  • Du køber billet til arrangementet her på siden. Når du køber din billet, kan du vælge, om du ønsker en fysisk bog eller læser dit eget eksemplar af romanen eller læser/lytter bogen på for eksempel eReolen.
  • Fra mandag den 3. august og frem til arrangementet kan du hente bogen "Nøjsomheden" af Stine Askov i Vores Hus i Vamdrup.
  • Torsdag den 27. august samles vi i Mødelokale 2 i Vores Hus klokken 17.00. Du bedes have læst bogen, inden vi mødes.
  • Klokken 17.00-18.30 taler vi sammen om ”Nøjsomheden”. Medbring bogen på aftenen, så den kan blive afleveret.
  • Klokken 18.30 spiser vi sandwich fra Lagkagehuset i Vamdrup og der kan købes drikkevarer i Vores Hus.
  • Klokken 19.00–20.50 ser vi filmen. Efterfølgende taler vi kort om oplevelsen og siger tak for i aften.

Priser

  • Prisen for menu og biografforestilling: 160 kr.
  • Prisen for biografforestilling: 95 kr.
  • Prisen for menu: 65 kr.

Hvis du selv køber/har købt billet til filmen og ikke vil spise med, er det gratis at deltage i Filmlæseklubben på biblioteket, men husk tilmelding.

Har du spørgsmål eller særlige ønsker/allergier i forhold til maden, så notér det når du køber billet.