"Musikken har på den nye udgivelse ikke det fragmenterede præg, hvor lytteren kan føle sig smidt fra det ene til det andet som følge af producer Teo Maceros til tider noget abrupte redigeringer, der karakteriserede dele af "At Fillmore". Det betyder, at vi oplever det naturlige flow i de musikalske processer, og det bliver mere tydeligt, hvad der kendetegner de enkelte numre hver for sig. Samtidig bekræftes det igen, hvor store forskelle der kunne være i den måde, de blev spillet på fra aften til aften ... Davis' musik fra denne periode har stor jazzhistorisk interesse, fordi den er åbenlyst nyskabende og fik stor indflydelse på jazzens efterfølgende udvikling ... Hvis man er blandt dem, som allerede har taget Davis' karismatiske musik fra disse år til sig og vil udforske nuancerne i hans output yderligere, bør man have både denne og "At Fillmore" i samlingen"