Ny samling af prosatekster, 20 i alt, af blandet tilsnit hvad angår både omfang og tematik. Nogle er små fortællinger i form af erindringsglimt, observationer og associationer fra natur og hverdagsliv. Andre har mere retning af refleksioner over mennesker, livsvilkår og tilstande som lykke og angst, mens andre igen er små essays med statements og meningstilkendegivelser. CH er dreven i den korte form, hvad hun gav vellykkede prøver på i den meget roste Hovedstolen fra 1998. Sprogligt set er prosastykkerne præcise og formfuldendte og på den måde bærende for indholdet, der ikke i sig selv er handlingsmæssigt ekceptionelt. CH fokuserer på detaljen frem for den helhedsmæssige sammenhæng. Hun søger bevidst mod billeder og sansninger, og hun selekterer og forfiner utvunget sit udtryk, så det banale bliver almengyldigt, søgende og interessant og alligevel i et glasklart sprog, en nydelse. Det betyder dog ikke, at her alene er tale om rene æstetiske stiløvelser, for der er bid, humor, selvironi og erkendelser "forklædt" som budskaber spredt i teksterne: Den evige angst der følger med at blive forælder fx, døden og menneskets lurende ondskab