En flot og gribende kærlighedshistorie om Izak og Helene, der møder hinanden i en lufthavn. Den første tid er stormende, fuld af latter og begær, lykke og lyse nætter. Det er to temperamenter, der mødes, Helene er en succesfuld cellist med et følsomt sind, Izak er videnskabsmanden, der søger rationaler. Ganske langsomt begynder deres forhold at krakelere indtil det ender i et trekantsdrama med Izak som den sårede part. Som deres kærlighedsforhold ud- og afvikler sig kryber romanen længere og længere ind under huden på en, det er ikke mindst på grund af sprogtonen, som ændrer sig i samme takt. Det er blændende gjort. Fortællingen er delvis lagt i munden på den fælles ven, Nilen, en ældre herre, der selv har oplevet alle sider af kærlighedens væsen. Det er med til at flytte handlingen og sætter samtidig Helenes og Izaks historie lidt i perspektiv, et par steder "fylder" han dog lidt for meget. Alt i alt er det dog en god og vedkommende roman. Forfatteren har tidligere fået udgivet fire digtsamlinger og i 2004 romanen Det vi ved