Først i halvfemserne begyndte styret i Columbia at udlevere tilfangetagne narkosmuglere til USAs FBI. For at presse den columbianske regering til at standse disse udleveringer tog det magtfulde Medellín-kartel ledet af Pablo Escobar 10 personer som gidsler, heriblandt lederen af det statslige filmselskab Maruja Pachón de Villamizar og hendes søster Beatriz. I bogen her fortæller forfatteren og Nobel-prismodtageren García Márquez på basis af 120 båndsamtaler og anden research historien, der undervejs kostede flere af gidslerne livet og endte med at de øvrige blev frigivet og Pablo Escobar taget til fange. Det kan være svært at klassificere beretningen: Er det en dokumentar-roman eller er det journalistik? Men et faktum er at bogen i et levende, medrivende sprog afdækker en skandale i latinamerikansk historie båret af den skam og indignation García Márquez føler på ofrenes og det columbianske samfunds vegne. Som sådan følger bogen tematisk godt op i forfatterskabet, hvor voldsudøvelsen og hævnen altid har spillet en stor rolle. I denne bog er der imidletid ikke tale om fiktion og myte, det er den skinbarlige, pinagtige virkelighed i García Márquez fædreland