Hovedparten af de her foreliggende halvthundrede korte historier har været trykt før i tidsskrifter som Vindrosen og lign. De ældste er helt tilbage fra 1957 - de nyeste her fra 80'erne. Detvil sige, at de altså er blevet til parallelt med forfatterskabets skønlitterære hovedværker, de længere fortællinger. Men lad det være fastslået straks: der er ikke tale og skitser til ellersplinter af de større værker. De her foreliggende tekster er korte -nogle endda ultrakorte - men de er for langt størstepartens vedkommende af samme kvalitet som de lange. Selvfølgelig påkortformens præmisser, men der er den samme dybde, den samme sproglige veloplagthed, det samme raffinement. Det er utroligt, så tæt Villy Sørensen kan skrive, så stofmættet, så tilsyneladende let -og med så megen vægt. Det er svært at fremhæve enkelte tekster, men f.eks. nogle genfortællinger af græske sagn og bibelske historier er overrumplende - tæt på Sørensens behandling af det nordiskegudestof. - Det er en bog, manvil vende tilbage til igen og igen, og den må med soleklar ret indtage sin plads på reolen sammen med Sære historier osv. - Jeg kan ikke rigtige få Mattinens tofarvetræsnit til at træde i dialog med teksterne, men hans VS portræt på omslaget er god 'karakterisering