Bogen er en fortsættelse af Luft under vingerne; Isadora Wing gennemlever en krise i forbindelse med sin skilsmisse og sin bedstefars død. Både hendes sidste mand og bedstefaderen erkunstnere, men ikke så anerkendte som hun; hendes forhold til dem er bogens to hovedtemaer, som smelter sammen til et, hvor hun opnår en ny erkendelse af sig selv som kunstner og menneske. -Overfladisk set gennemleves krisen ved hjælp af storforbrug af elskere, nervemedicin og blød narko, mens løsningen er en ung sexatlet; ifølge bogen er erotik livets og kunstens drivende kraft, denvellykkede sexuelle handling forudsætningen for al kvalitet. Men i virkeligheden er bogen én stor reflektion over livsværdi, og konklusionen er nok, at man skal have lyst og mod til at tage sigfrihed til at gøre, hvad man selv er god til - og så til gengæld acceptere, at det man gør måske ikke "bliver stående". - Bogen er uhyre velskrevet, hurtig i replikken og spækket med litteræreallusioner. Hovedpersonen er forhensynsløs til at vække den store sympati, men fremtræder særdeles troværdigt som menneske og kunstner - hvorfor bogen (delvis selvbiografisk?) da også især harværdi som en nutidskunstners selvportræt