Som en sommerfugl

Del 1 æg

13 år tidligere
Walter Vogel løber hen til en sygeplejerske der står foran en dør “hvor er de! Min kone og vores datter! Er de okay? Er der sket noget med dem? Gik fødslen fint? Sover Ella? Hvor er vores lille Sarah!” “rolig nu hr. Vogel” siger sygeplejersken roligt. Hun er vandt til folks glæde når de bliver forældre. Det er trodsalt også hendes arbejde at tage imod dem. “Bare kald mig Walter, det behøver ikke være så officielt. Men hvor er de”? “Aha så du har allerede hørt om den uventede tvilling, jeg var ellers på vej for at fortælle dig om hende”. “Den uventede hvorfor noget”? “der har åbenbart været en ekstra baby derinde hele tiden” siger sygeplejersken stadig helt roligt. “Vi så hende ikke i skanningerne fordi hun lå så tæt op ad den anden”.

Del 2 larve

“Sarah hvor skal du hen, du sagde at du ikke havde nogle planer i dag”. “Ømmm”, Sarah kigger ned på sine fødder. Man kan tydeligt se at jeg har fanget hende i noget, på den måde hun ser så skyldig ud. Eller måske ved jeg det på grund af tvillingetelepati. Jeg er sikker på at hun igen har lavet planer med sine veninder. “Undskyld Sommer men vi har allerede bestilt bord til mad og ingen har meldt afbud”. Hun ser på mig med forfalsket medlidenhed. “ kan du ikke ringe til restauranten og høre om de ikke har plads til en mere”. “Nej jeg kan ej Sommer læs en bog eller sådan noget.” “Hvorfor må jeg ikke komme med Sarah, jeg er trodsalt din tvilling!”. “I know men tvillinger kan sgu da godt have to liv, prøv lige at være lidt mere omklamrende og få dig så dit eget LIV!” Det sidste skriger hun. Sarah drejer rundt og haster ud af døren. Den gjorde ret ondt men inderst inde elsker hun mig (har hun sagt). Når man hører om tvillinger der hedder Sommer og Sarah vil mange fejlagtigt tro at Sommer er den interessante, og Sarah den lidt mere kedelig type. Men hos os er det omvendt. Den gang vi blev født troede alle at der kun vil komme en baby. Men der´ var lille oversete og omklamrende mig. Min familie laver tit sjov med det men jeg syntes IKKE at det er sjovt, jeg tror at det satte stilen for mit liv. For siden det øjeblik har jeg altid været overset. Jeg er bedst i skolen. Faktisk den bedste på hele årgangen. Sarah ligger nede i bunden. Men guess what! Sarah er selvfølgelig yndlingen fordi hun er social, populær og hun har en interessant personlighed. Jeg ved ikke om jeg har en personlighed. Udover at være Sarahs tvillingesøster. Det eneste jeg og andre ved om mig er at elsker bøger og sommerfugle. Og at jeg virkelig gerne vil være naturjournalist. Verdens bedste personlighed! (NOT). I mangel af bedre navn kaldte mine forældre mig for Sommer. Måske fordi vi er født i juli. Så Sommer Vogel. Så det er vel lidt skæbnebestemt at jeg elsker sommerfugle. Jeg har tit tænkt på at hvis jeg havde en ven der ville give mig et kælenavn, ville det være sommerfugl eller butterfly. Det der virkelig vækkede min interesse for dem var da jeg for ca. 5 år siden så en sortplettet blåfugl. Hvilket er Danmarks sjældneste sommerfugl.
Men der er selvfølgelig ingen der tror på at jeg så den. Sarah kommer hjem fra tøsetur ved 10-tiden. hun undskylder for det hun sagde tidligere. Jeg siger det er ok. Men det er det bare ikke helt nok (vel?). Så jeg gør det jeg altid gør når jeg er trist til mode. Jeg går ind på mit værelse og læser i mit sommerfugleleksikon. Da jeg er ved at være træt af blåfugle familien og det hvide c. går jeg i seng men jeg er stadig lidt trist.

Del 3 puppe

Jeg er på vej hjem fra skole med en virkelig god lydbog jeg har gået lyttet til her for nylig. Så jeg er helt i min egen verden. Og bemærker ingenting omkring mig. “Sommer!” hører jeg nogen skrige bagved mig. Jeg vender mig rundt lige da Sarah skubber mig brutalt væk. Jeg ser det som i slowmotion. En bilist, hun sidder med hovedet nede i sin telefon og hun kører alt for hurtigt. Sarah prøver at komme væk men det går for hurtigt og hun snubler bilisten kigger hurtigt op da mig og Sara skriger, hun hugger bremsen i bund men da er det for sent. Sarahs ben er blevet kørt ove. Jeg vil gætte på at mindst 3 knogler er brækket. Kvinden har allerede 112 i røret. Jeg styrter hen til Sarah. Sarah ligger og græder. Man kan se at det gør virkelig ondt på hende. Ambulancen kommer og bilisten kører mig hjem. Da jeg vågner håber jeg at alt det der skete i går bare var en ond drøm. Jeg står op for at tjekke situationen ud. Jeg går ud til vores forældre. Far sidder ved spisebordet. Han sidder bare og stirrer ned i bordet. “Hallo?” Far kigger på mig. Han ser forfærdeligt trist ud. “Sarah har det fint men hun er ved at blive opereret. Mor er ved hende”. Far siger at vi kan tage hen og se hende på hospitalet. Han siger at jeg ikke behøver at tage med. Jeg vender mig om og går hen mod mit værelse. Inde på værelset går jeg hen til bogreolen. Hen til sommerfugleleksikonnet. Jeg sætter mig på min seng. Så læser jeg om citronsommerfugle indtil jeg sover.
Næste dag skal jeg i skole igen. Sarah skal ikke hvilket er fair nok når hun lige er blevet kørt ned. Jeg tænker at Sarah måske alligevel elskede mig inderst inde. Ellers havde hun ikke ofret sig selv på den måde. Jeg er bange for at mor og far skal skilles. De skændtes nemlig hele tiden. Det hele er noget lort. Jeg føler at jeg ikke lever rigtigt.
Henne i skolen kommer Ea (Sarahs bedste veninde) hen til mig. Jeg tror at hun er meget sød. Hun har i hvert fald aldrig været ond mod mig. Hun giver mig en krammer og jeg kan se at hun har tårer i øjnene. “hvordan har Sarah det” siger hun. Jeg er ret sikker på at Ea har et kæmpe crush på Sarah. “Hun har det fint nok” siger jeg. Resten af dagen forløber
med folk der spørger hvordan Sarah har det. Jeg er endelig midtpunkt men ikke på den måde som jeg ønskede.
Da jeg kommer hjem tænker jeg at nu må det være nok med det sommerfugleleksikon. Så jeg går hen på biblioteket. For at lave noget. Da jeg kommer der hen står bibliotekaren Sanne i skranken. Sanne er et fantastisk menneske. Hun er altid venlig og rar og så elsker hun sommerfugle ligesom mig. Hendes arbejde er egentlig at være psykolog men hun er frivillig på biblioteket fordi hun har meget fritid. Vi plejer altid at tale om sommerfugle sammen og altmuligt andet. Det lyder lidt ynkeligt men hun er nok min bedste ven. “hej Sanne siger jeg mens jeg er på vej over mod hende.

Del 4 sommerfugl

“Halløj Sommer!”. Sanne er i godt humør som altid. “Nu skal du bare høre. Jeg har lige fået en ny sommerfuglebog hjem og den handler udelukkende om vores yndling, blåplettet blåfugl!”. “Ej hvor godt jeg havde godt hørt om at de var blevet fundet på Møn”. Den næste halve time går med at vi diskuterer sommerfugle. I alt den tid har jeg slet ikke tænkt på Sarah. Sannes øjne bliver pludselig alvorlige. “Sommer, jeg ved at du har det svært med Sarah. Hele tiden mens vi to har kendt hinanden har du levet i Sarahs skygge. Du ved det ikke selv men du har en strålende personlighed. Du viser den bare ikke så tit så ingen ved det. Bliv venner med Sarah. Ring indtil en avis og spørg om de ikke vil have din hjælp som natur journalist”. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige for jeg var ikke lige klar på det her. “Sommer du må meget gerne svare mig”. “Undskyld Sanne. Jeg ved bare ikke helt hvem jeg er. Hvis jeg ikke er Sarahs tvilling”. “Sommer, du er den eneste her i verden der ved hvem den ægte Sommer er. Når du går herfra, skal du tage hen til Sarah og snakke med hende. Hun er trodsalt din søster”. Vi krammer og jeg går. Jeg går ud og med en underlig følelse i maven. Sanne sagde nogle vigtige ting. Jeg ringer op på et nummer Sanne gav mig. “Goddag jeg er Sommer Vogel og jeg ringer angående et job som junior naturjournalist, hvis i altså mangler en”.
Far kører mig i vores lille bil med kursen mod det hospital Sarah ligger på. Da vi kommer der hen siger damen i receptionen at Sarah har spurgt efter mig. Da jeg går op mod Sarahs stue har jeg en meget underlig fornemmelse inden i. jeg får lov til at gå derind alene. “Hej Sarah” siger jeg forsigtigt da jeg åbner døren. “Hej Sommer” siger Sarah. Jeg kan se at hun har noget hun gerne vil fortælle mig, på den måde hun kigger ned på sine hænder på. Jeg sætter mig ned på en stol ved siden af hendes seng. “hvorfor løb du ud på vejen for at redde mig?” spørger jeg. Det er et spørgsmål jeg har tænkt meget over.
“det ved jeg ikke” siger hun. Der er stille i lidt tid men så siger Sarah. “Sommer jeg håber at du ved hvor meget du betyder for mig. Jeg er dårlig til at vise det nogle gange, det ved jeg godt. Undskyld Sommer”. “Undskyld Sarah.”