Slut med sut
At bruge sut har betydning for dit barns tandsæt og for dit barns sprog. Det er sværere at lære at tale med en sut i munden – og et godt sprog giver dit barn en god start på livet. Derfor uddeler Koldingbibliotekerne i samarbejde med Tandplejen, Kulturskolen og Byliv Kolding en bogpose til alle 3-årige i Kolding Kommune for at sætte fokus på suttestop og børns sproglige udvikling.
Sådan fungerer det
- Når dit barn fylder 3 år, får I en indkaldelse fra Tandplejen i e-boks. Tandplejen udleverer ved tandtjekket et postkort til dit barn med en invitation til at hente en bogpose på biblioteket.
- Sammen med dit barn kan I besøge biblioteket og få udleveret en bogpose. I kan blive oprettet som lånere og kort blive præsenteret for biblioteket og dets tilbud. Husk at tage postkortet med!
- I bogposen ligger en invitation til Slut-med-sut-fest med koncert, krea-værksteder og skattejagt. Til festen har dit barn også mulighed for at hænge sin sidste sut på suttetræet.
Bogposen kan hentes i den betjente åbningstid på Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup og Kolding Biblioteker. Se Koldingbibliotekernes åbningstider.
Se datoer, sted og program for de kommende Slut med sut fester under koldingbib.dk/arrangementer.
Arrangementerne er for børnefamilier med børn i alderen ca. 3-7 år, og det er gratis at deltage.
Læs mere om projektet "Slut med sut "
Hvor kan I aflevere den sidste sut?
I kan sende sutten til julemanden eller hænge den op et suttetræ. Der er mange muligheder. Vi har samlet nogle ideer, som måske kan inspirere jer.
Hør Sluttesut-sangen
Kontakt
For yderligere spørgsmål kontakt tovholder Marion Tirsgaard på 24776552/matir@kolding.dk