Hvem kan booke lokaler?
Læs mere om hvem der må benytte vores lokaler
Private brugere, foreninger, institutioner og lignende
Du kan låne vores lokaler helt gratis, hvis du er en almennyttig forening, offentlig institution eller studiegruppe, der hører til i Kolding Kommune.
Kommercielle virksomheder
Kommercielle virksomheder kan leje lokaler til møder og arrangementer, såfremt dette er foreneligt med bibliotekets drift. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme støj, da bibliotekerne har mange besøgende og mange forskellige slags aktiviteter.
Skal man betale for at benytte bibliotekernes lokaler er bekræftelsesmailen, som man modtager ved bookingen, også gældende som lejekontrakt.
Når arrangementet er afholdt, fremsender vi en faktura for lejen af lokalet.
Hvad må du bruge lokalerne til?
- Arrangementer
- Møder
- Foredrag
- Workshops
- Og lignende
Du kan ikke låne eller leje lokalerne til selskabelige arrangementer.