Tags
Vinterferie- Dato
- Tid
- 10:00 - 16:00
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- I samarbejde med
- Pokemon Liga - Kolding
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
Pokémon er et verdensomspændende fænomen, der har begejstret både børn og voksne i årtier – fra tegnefilm til de klassiske kortspil til Pokémon GO, der får folk ud at udforske verden sammen. Nu inviterer vi dig til en dag fuld af Pokémon-aktiviteter for både børn og voksne.
Du kan lave din helt egen Pikachu-hat, lægge Pokémon puslespil, kaste pokébolde for at fange Pokémon-bamser, lære at spille Pokémon-kortspillet eller Pokémon GO og spille Pokémon brætspil.
Brug en dag på på Kolding Bibliotek og bliv indfanget af Pokémon universet.
Dagens program:
- Kl. 10-12: Introduktion til forskellige Pokémon-brætspil, som du kan spille resten af dagen.
- Kl. 10-14: Kast med Pokébolde for de mindste og fang en bamse-Pokémon.
- Kl. 10-16: Besøg Pokémon GO-loungen, mød andre spillere, brug Pokéstops i nærheden. Tag eventuelt på et raid sammen med andre.
- Kl. 12-14: Få tips og tricks til Pokémon GO, eller få en introduktion, hvis du er ny og vil lære at spille.
- Kl. 12-16: Lær at spille Pokémon-kortspillet.
Hele dagen kan du også hygge dig med Pokémon-puslespil, farvelægning af dine yndlings-Pokémons og lave din egen Pikachu-hat.
Tag dine venner med, dyk ned i Pokémon-universet – og bliv en ægte Pokémon-mester for en dag! Vi glæder os til at se jer.
Dagen er blevet til i samarbejde med Pokémon-ligaen i Kolding, som holder til på biblioteket hver tirsdag fra kl. 16.