Filmlæseklubben: Nøjsomheden af Stine Askov
- Tid
- 17:00 - 21:30
- Pris
-
Læseklub, menu og biograf: 180 DKKKun læseklub og menu: 80 DKKKun læseklub og biograf: 100 DKKKun læseklub: 0 DKKLedsager: klub, menu og biograf: 80 DKKLedsager kun klub og biograf: 0 DKKLedsager kun klub og menu: 80 DKKLedsager: kun læseklub: 0 DKK
- Sted
-
Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4,
6000 Kolding
Bibliotek
Kolding BibliotekI samarbejde med
Nicolai BiografFilmlæseklub om ”Nøjsomheden” baseret på Stine Askovs roman.
Koldingbibliotekerne præsenterer Filmlæseklub
Få to oplevelser i én, når vi læser bogen og ser den tilhørende film i Nicolai Biograf
I Filmlæseklubben kan du være med i et fællesskab omkring litteratur og film. Vi læser en filmatiseret bog og mødes for at tale den igennem, inden vi sammen ser filmen i Nicolai Biograf.
Denne gang taler vi om romanen Nøjsomheden af Stine Askov, så vi er godt forberedt, når vi om aftenen i samlet flok følges ad ned til Nicolai Biograf og ser filmen.
Om romanen
Stine Askov har skrevet en poetisk og rørende kærlighedshistorie om to unge fra vidt forskellige miljøer. Hun kombinerer som i sine andre romaner det humoristiske med alvorlige tematikker som sociale vilkår, ulighed, psykisk sygdom og sorg. Et gennemgående tema i romanen og forfatterskabet er, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og familie.
Om filmen
Læsehesten, Mona, en ung kvinde uden uddannelse fra det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, forelsker sig hovedkulds i Nikolaj, der kommer fra et velbjerget kvarter i den anden ende af byen. Imens prøver hun desperat at få sin pusherfætter Frederik til at indse, han skal besøge sin mor, Monas elskede og altfavnende Moster Tut, som ligger for døden. Vil det lykkes Mona at få Frederik til at forsone sig med sin mor, og hvordan? Og kan hun blive kæreste med den intellektuelle Nikolaj, eller er klasseforskellen for stor?
Filmen er instrueret af Hella Joof med manuskript af Bo hr. Hansen og i hovedrollerne ses Iben Hjejle, Andrea Heick Gadeberg, Clint Ruben og Maria Rossing.
Filmens varighed er ca. 1 time og 50 min.
Se traileren for filmen her:
Program for Filmklubben
- Du køber billet til arrangementet her på siden.
- Fra mandag d. 3. august og frem til arrangementet kan du hente bogen "Nøjsomheden" af Stine Askov i Informationen på Kolding Bibliotek. Medbring din billet som dokumentation, når du afhenter bogen.
- Tirsdag d. 1. september samles vi i lille sal i kælderen på Kolding Bibliotek klokken 17.00. Du bedes have læst bogen, inden vi mødes.
- Kl. 17-18.30 taler vi sammen om ”Nøjsomheden”. Medbring bogen på aftenen, så den kan blive afleveret.
- Klokken ca. 18.30 går vi i samlet flok til Nicolai Biograf, hvor vi undervejs henter vores sandwiches hos Moster B, som vi spiser sammen i Nicolai Bio, hvor der kan købes drikkevarer i caféen.
- Klokken 19.30 – 21.20 ser vi filmen. Efterfølgende taler vi kort om oplevelsen og siger tak for i aften.
Priser
- Prisen for menu og biografforestilling: 180 kr.
- Prisen for menu: 80 kr.
- Prisen for biografforestilling: 100 kr.
- Ledsager med ledsagerkort: kun filmlæseklub 0 kr.
- Ledsager med ledsagerkort: filmlæseklub og menu: 80 kr.
- Ledsager med ledsagerkort, filmlæseklub, menu og film: 80 kr.
Til dette arrangement er det muligt at vælge en gratis ledsagerbillet mod fremvisning af ledsagekort.
Ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i for eksempel bus, tog, metro eller til arrangementer.
Hvis du har brug for en kørestolsplads i biografen, skal du skrive til bibevent@kolding.dk, så undersøger vi, om der er flere ledige.
Hvis du selv køber/har købt billet til filmen og ikke vil spise med, er det gratis at deltage i Filmlæseklubben på biblioteket, men husk tilmelding.
Har du spørgsmål eller særlige ønsker/allergier i forhold til maden, så kontakt bibliotekar Hanne Rønberg; haron@kolding.dk