Appetit på bøger: I Agatha Christies fodspor

Kom til spændende foredrag om Agatha Christie, et ægte mysterie og boganbefalinger.
Dato
Tid
16:30 - 18:30
Pris
Billet: 49 DKK
Ledsagerbillet uden mad: 0 DKK
Bibliotek
Kolding Bibliotek
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

I år er det  det er 50 år siden at krimidronningen Agatha Christie døde, det fejrer vi med et arrangement om hende. Agatha Christie-entuisiaten Heidi Rosenfeldt, fortæller om Agatha Christies liv.  Vi skal have Miss Marples yndlingsspise – engelsk te (og kaffe til dem der helst vil have det), rigtige teboller med smør og syltetøj og engelske småkager. Mens vi både hører meget mere om Agatha Christie, får anbefalet nogle gode bøger, oplever et lille mysterium og selvfølgelig hygger og synger fællessang.

Program

16.30 Velkomst + fællessang
16:35: Foredrag:  I Agatha Christies fodspor
17.35: Mysterie
18.05: Bog anbefalinger
18:25 Tak for i aften og fællessang

I Agatha Christies fodspor

Et foredrag om krimiernes dronning, hendes ikoniske karakterer – og en rejse til hendes hjemegn.
Tag med på en fascinerende rejse ind i Agatha Christies verden – både den fiktive og den virkelige – når foredragsholder Heidi Rosenfeldt dykker ned i livet og forfatterskabet hos én af verdens mest læste forfattere.
Foredraget giver et indblik i Agatha Christies liv, hendes opvækst i Torquay i det sydlige England, og hvordan omgivelserne inspirerede mange af hendes historier. Vi møder hendes elskede karakterer – den pertentlige belgiske detektiv Hercule Poirot og den skarpsindige landsbyfrøken Miss Marple – og ser nærmere på, hvad der gør dem så tidløse og populære.
Undervejs kommer publikum også med på en personlig rejse "I Agatha Christies fodspor" i blandt andet Torquay – fra Christies barndomshjem til steder, man kan genkende fra hendes bøger og liv. Gennem billeder, anekdoter og litterære nedslag får publikum både lyst til at genlæse hendes bøger – og måske selv tage turen til Devon-kysten.

Om foredragsholderen

Heidi Rosenfeldt er passioneret krimientusiast og uddannet i skrivekunst fra Syddansk Universitet. Hun elsker at dykke ned i mordgådernes verden og dele sin fascination af de små detaljer, de store personligheder og den særlige stemning, der kendetegner særligt britiske krimiforfattere og deres elskelige, mindeværdige karakterer.