Velkommen til det nye Bibliotek.dk

Den nationale bibliotekshjemmeside Bibliotek.dk, hvor man kan søge i og bestille materialer fra alle landets bibliotekers samlinger hjem til ens lokale bibliotek, er blevet opdateret med et nyt design og bl.a. med nemmere, forbedrede søgemuligheder

Bibliotek.dk har fået nyt design, nye funktioner og mere inspiration, men også alt det du kender fra det gamle Bibliotek.dk, så du stadig kan:

  • Søge, både helt enkelt og avanceret med flere elementer
  • Bestille materialer til ens lokale bibliotek eller biblioteksstation – også fra huskelisten, hvor du kan bestille flere materialer på én gang
  • Se lånerstatus fra dine biblioteker, hvis man bruger flere

Du kan ikke længere bruge login med mailadresse og kodeord. Brug Bibliotekslogin, hvor du logger ind med de samme oplysninger, som du bruger på koldingbib.dk eller Biblioteket-app'en. Du kan også vælge at logge ind med MitID.

Når du logger ind, henter Bibliotek.dk dine låneroplysninger fra dit lokale bibliotek, så dine lån og reserveringer helt automatisk vises.

Koldingbibliotekerne hjælper dig selvfølgelig gerne i gang med at bruge Bibliotek.dk til at på opdagelse i alle danske bibliotekers samlinger. Men har du spørgsmål eller kommentarer til designet af det nye Bibliotek.dk, er du velkommen til at bruge feedback-knappen direkte på siden eller kontakte udviklerne DBC Digital gennem deres kundeservice.

Har du brugt det gamle Bibliotek.dk?

Hvis du har været vant til det gamle bibliotek.dk, så skal du være opmærksom på, at disse personlige oplysninger ikke følger med over i den nye udgave:

  • Din eksisterende huskeliste
  • Dine gemte søgninger
  • Dine gemte indstillinger, fx fravalg af NOTAs materialer

Du har god tid til at hente dine data frem fra det gamle Bibliotek.dk og gemme dem, inden siden lukker. Det gamle Bibliotek.dk forventes at være tilgængeligt nogle måneder ind i 2024.