Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Følg med 14-årige Maria og SpaceCowboy på roadtrip, væk fra Marias håbløse forældre i den gudsforladte landsby og væk fra skolen, der har bortvist hende på ubestemt tid. En roman om teenagelivet på den anden side af moral og perfektion, i et uforståeligt mørke med skyld og gamle løgne. Fra 14 år

Beskrivelse

Maria har symmetri og splitter mani. Alt skal helst være symmetrisk, ét blåt mærke på den ene arm og så skal der helst være et nøjagtig magen til på modsatte arm. Hun trækker også spaltede hårspidser fra hinanden og kalder sig derfor splitter. Hun forholder sig ellers rimeligt i ro i sit familie- og skoleliv. Men en dag er der noget ved lærer Stinne, der bare er for meget og Maria kyler en snebold i hovedet på hende. Hun bliver bortvist fra skolen og hendes afvigende adfærd fører til en bekymret mor og til samtaler med skolepsykologen og SSP-konsulenten. Maria ønsker bare at stikke af fra det hele og pludselig viser der sig en mulighed gennem den mystiske SpaceCowboy, som hun støder på via YouTube. Forfatter Kathrine Assels har modtaget Kulturministeriets Børnebogspris 2020 for Mester Ester

Vurdering

En fantastisk flot og stram roman, hvor mange normer og rammer sprænges

Andre bøger om samme emne

Roman er svære at sammenligne med andre, men den har sammenlignelige træk med fx ungdomsromanen Veni vidi Vicki, hvor forfatter også har en stram skrivestil