Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Bramstrup i Sønderjylland får besøg af de kongelige til fejring af Genforeningsjubilæet. Erna bliver formand for den selvbestaltede forskønnelseskomite, men der er lokale interessekonflikter som eskalerer, da den tilflyttede rumæner og hans driftige netværk blander sig. Til læsere af humoristiske samtidsskildringer

Beskrivelse

Erna og hendes 17-årige søn Kalle, der "ikke har mange kopper i skabet", har levet af kontanthjælp, men nu skal Erna være handicaphjælper hos rumænske Sergiu. Heldigvis er Sergiu et godt mennesker, der også kan rumme Kalle. Sergiu er ikke helt så hjælpeløs, som det umiddelbart ser ud til, og Erna forelsker sig. Sergiu har en særlig interesse i, at renovering af kroen bliver højt prioriteret. Penge og håndværkere er intet problem

Vurdering

En typisk Erling Jepsen-roman i sædvanlig velskrevet stil. Udviklingen i det lille bysamfund, hvor alle kender hinanden, den stadig ulmende grænsekonflikt og kontakten til det offentlige er karikeret med humor, så det stadig fremstår realistisk. Erna er barnebarn af Erna fra Erna i krig, hvor der med 1. verdenskrig som baggrund var alvorligere ting i spil end her hundrede år efter. Erna-figuren står dermed mindre skarpt, og historien virker "tyndere"

Andre bøger om samme emne

 Sådan nogle som os er en sønderjysk samtidsroman med en parodi på det kommunale system. I Om hundrede år fortælles om livet i Sønderjylland fra 1914 og frem til 2014 i romanform