Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Pelle er kæreste med Ida og nyder, at der er ro og fred i byen, efter Antboy fik gjort kål på den sidste superskurk. Men en dag modtager Pelle et anonymt brev, hvor der står "Jeg ved hvem du er". Samtidig begynder en indbrudstyv med en mærkelig adfærd at røre på sig. For Antboy-fans og andre actionglade læsere på 10-14 år

Beskrivelse

Pelle må finde sin indre detektiv frem i et desperat forsøg på at finde identiteten på den anonyme brevskriver. Hvem er det der har afsløret ham, og hvorfor begår en mystisk indbrudstyv indbrud uden at efterlade sig nogen spor eller stjæle noget? Hænger de to ting sammen? Er der nye uvelkomne superkræfter på spil i byen? Det er en sag for Antboy. Og snart går det op for vores superhelt, at hans problemer kun lige er begyndt. Bogen slutter af med prologen til Antboy vender tilbage 2 - "Fortidens skygger"

Vurdering

Antboy er tilbage - og hvilken tilbagevenden! Der er fart på fra start til slut, når Antboy kommer på sporet af en ny version af utøjlede superkræfter. Igen sørger Erik Petri for kræs til øjet med seje illustrationer

Andre bøger om samme emne

Læs de 6 bind i "Antboy"-serien, fx Kenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bid. Er man til detektiver kan serien om Timmy Taber - ingen er fejlfri afprøves. Serier som Muchamores "Cherub", Ilddåb, og tegneserier med de amerikanske superhelte kunne også være gode bud