Lektørudtalelse

Slægtsroman, som myldrer med farverige, excentriske personligheder i fem generationer. Den er velskrevet og medrivende, men har tendens til at skære for hurtigt af i forhold til de problemer, den tematiserer. Fortællerstemmen er tvetydig: Dels er den moden med overblik og distance, dels er den så involveret i bogens personer, at den undertiden må vige, når smerten bliver for intens. Handlingen er bygget op som en krønike om slægten Løvin, der kommer til landet som fattige jødisk-polske immigranter og er med til at opbygge det industrialiserede samfund. Efter et par generationer begynder slægten at gå i opløsning, og den ender i druk, narko, sindssyge og ensomhed. Dermed bliver romanen både til et stykke Danmarkshistorie og til en civilisationskritik. Synsvinklen i bogen er fortrinsvis hos slægtens kvinder, især Zeste fra 5. generation. Hun bærer på kvindernes blanding af drømme, håb og handlekraft, som uforløst findes hos moderen Li - "Løvinden" i familien - og mormoderen Katze, der er helt sin egen, lige som hendes jadekat, der har givet bogen titel. Kvinderne repræsenterer samtidig familiens nødvendighed, som er uudholdelig, når man er ung, men dragende, når man bliver gammel. Jadekatten er baseret på autentisk materiale