Indhold: Verden er en funktion af dén nåde ; Hvorfor digte? / Magter at skubbe øjnene som blæksprutter gennem døren. Nogen spytter mælkevejen fra sig ; Træet stod over os som et øje ; Flyder over af torden ; Ligesom når du bader i regnbuens løsnede sløjfe ; Du stak en pind gennem bolleået ; Det smil, du sender træhesten under dig ; Jeg er Guds søn ; Niagara er et rullegardin for dit ansigt ; Nu sænker du blikket ; Vi bryder ud af alle køkner ; Eksplosionen rammer gadespejlet ; Stuen farves blå ; De har moret sig med at dyppe mig i syre ; Svanerne bøjer nakken under stjernefængslet ; I projektørens hvirvel over søløverne ; Denne side spærrer for de andre ; Nu sidder vi for altid uden på ordene ; Guds blå ånde er himlen lavt over næserne ; På må og få skriver jeg en bibel ; Vi finder den sproglige tilgang ; Det ene udelukker det andet ; Med fjeren, en engel har tabt ; Jeg ligger for livet ; Det er en betroelse ; Gud ser et jordskælv i de fleste ; Jeg blev født under en krystallysekrone ; Jeg vil elskes og anvendes ; Man skulle tro ; Den kærlighed, der afleveres hér ; Hvordan jeg, i kunst til halsen ; Når storken kommer med jeres nyfødte unger ; Og pennen summer som en bi ; Jaget ud af hænderne ; Tænk, hvis jeg nu siger til dig ; Natten ses gennem mumiens huller ; Jeg har Guds kærlighed ; Nu har jeg gokket et æg ; Det går op og ned ; Husk, opstandelsen er en bordbombe