I 1976 fik Inge Eriksen (f. 1935) et stort gennembrud med den melodramatiske kærlighedshistorie Victoria og verdensrevolutionen. Den tematiserer arbejde, politisk kamp og kærlighed, og den foregår i årene 1953-1961 i det fiktive sydamerikanske land L. Romanen er en utopi, idet den skildrer den lykkeligt gennemførte socialistiske revolution, og den står som en stor, fabulerende roman fra 1970'erne. Da den udkom, var det i samklang med tidsånden, men holder den her 30 år efter? Som tidstypisk udtryk fra de politisk bevidste 1970'ere er svaret ja, og det er stadig en farverig og bredt anlagt roman fuld af kærlighed og had, liv og død, arbejde og politik. Som en roman med bred appel til læsere i 2006 er svaret mere tvivlsomt. Næppe mange vil genlæse romanen, og jeg tror ikke, at der vil være mange nye læsere. Den unge iltre og socialt indignerede arbejderkvinde Victoria er 19 år ved romanens begyndelse. Hun har gennem hele bogen et forhold til den revolutionære akademiker Gerardo, men eftersom de begge kæmper for et bedre samfund, ser de kun hinanden sporadisk. Bogen følger detaljeret revolutionens faser frem til magtovertagelsen og dannelsen af en socialistisk stat. Victoria må se mange af sine nærmeste falde, men hun tror og holder ud. Oprindeligt var romanen i to bind og nu er den i et. Derudover er eneste forskel på de to udgaver en ændret sats og en ny forside