Forf., der vel næppe behøver nogen nærmere præsentation, har flere gange brugt novellen som udtryksform. Senest udkom Rejsen til Ribe i 1990. Her præsenteres i seks afsnit godt fyrre korte tekster: egentlige noveller samt korte iagttagelser, refleksioner, strøtanker m.v. Altsammen med det for forf. så vante stilistiske præg: det lapidariske sprog samt den nøgterne og lavmælte tone, ofte nærmest tenderende en ren minimalistisk udtryksform. Seebergs sprog er andetsteds blevet karakteriseret som "nøgen normalprosa"; et rammende udtryk såvel om de enkelte miljøer, der her trækkes op med få og præcise streger, som om de hverdagsagtige skildringer af personernes tanker, gøren og laden. Hvad enten det gælder en cyklists overvejelser omkring et lille praktisk(!) brugstyveri udenfor supermarkedet eller den ældre pensionists indskydelser under den daglige gåtur med sine to hunde. Den påtrængende virkelighed og enkeltindividet er også her et fremherskende tema som så ofte før i forfatterskabet, der heller ikke denne gang søger at anvise læseren indpakkede løsninger eller tolkninger. En novellesamling, der med sin hverdagsagtige og undertiden provinsielle overflade og sine komplekse og underfundige dybere lag tilbyder læserne små oplevelser af stor litterær kvalitet