Det er den fjerde i rækken af bøger oversat til dansk af den verdensberømte sociolog Zygmunt Bauman, hvor han analyserer og debatterer det enkelte menneskes vilkår i det postmoderne samfund. Her med fokus på vor tids fattige, der ikke længere forstås som arbejdskraftreserve, men som overflødige og mislykkede forbrugere. I modernitetens produktionssamfund blev mennesket disciplineret til kollektive arbejdsformer, og arbejdsetikken hyldede arbejdets værdi i sig selv. Derfor var der lighedstegn mellem at være fattig og være arbejdsløs. Denne arbejdsetik er i dagens konsumsamfund, der hylder valgfrihed og individualisme, afløst af en forbrugeræstestik, hvor det at være fattig indebærer at man er en utilstrækkelig konsument, men ikke nødvendigvis er arbejdsløs. Disse "defekte forbrugere" står nu tilbage uden nogen anvendelig social funktion. Bauman påviser en parallel til denne udvikling i velfærdsstatens begyndende sammenbrud, og hvordan vi er på vej væk fra en konsensus om et kollektivt ansvar for den enkeltes ulykke. Baumans diskussion af væsentlige moralske og etiske spørgsmål i dagens samfund vil blive læst på linje med andre fremtrædende moderne samfundskritikere som Anthony Giddens og Ulrik Beck