Det her kan egentlig siges meget kort: Læs Thomsen! Her er tredje bind i en rigtig dejlig trilogi, hvis to første bind fik masser af ros, og treeren er endnu bedre. Han er min bror fortæller om livet i Lyngby fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne. Vi får et flot tidsbillede af Danmark i perioden gennem øget velfærd og ungdomsoprør, uddannelsesboom, oliekrise og lavkonjunktur op gennem firserne. Men det allerbedste i romanen er fortællingen om de to brødre, Johnny og Jeff, der vokser op som uundværlige for hinanden. De får hver sit liv med forskellige venner, kærester, uddannelser og holdninger. Men trods alle forskelle og uenigheder og deres to koner - som ikke kan fordrage hinanden, de mokker - bevarer brødrene den stærke samhørighed med hinanden. I denne roman er sprogtonen mere berettende og refererende, end jeg husker det fra de to første, men Thorstein Thomsens sprog er så levende og varieret, at det aldrig bliver kedeligt. Trilogiens øvrige bind er Bare vi har hinanden, 2001, og Roser til mor, 2002; de tre romaner kan sagtens læses uafhængigt af hinanden og vil kunne nydes af både yngre og ældre læsere af begge køn