Hvert år har vi besøg af rigtig mange skoleklasser, men vi vil gerne have endnu flere på besøg. Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på bibliotekerne i Kolding Kommune.

På denne side finder du vores aktuelle tilbud med noget for alle klassetrin. Alle tilbud er lige til at booke og ganske gratis.
Kombinér gerne flere af tilbuddene. 

 

Kontakt og booking

Har du spørgsmål eller vil du booke et af tilbuddene, mail til os på bibsko@kolding.dk eller ring på 79791100. Så finder vi den rigtige kontaktperson til dig.
Kontakt os også meget gerne, hvis du har gode idéer til samarbejde.

 

Oversigt over vores skoletilbud:

  • 0.-1.klasse: Troldesjov med højtlæsning og trolderim. Fra 15.2 2017 og resten af året. Læs mere
  • 0.-3. klasse: Knæk koden med højtlæsning (Lunderskov). Hele året. Læs mere
  • 2. klasse: Børnenes Bogværksted. Workshop. Fra marts. 9.,16.; 23.: og 30. marts. Læs mere
  • 3-6 klasse: Bibgame. Digitalt læringsspil, forventet opstart i foråret 2017. Læs mere
  • 4. klasse: Biblioteksorientering med sjove opgaver undervejs. Maj og november Læs mere 
  • 5.-6.klasse: Design Week – design jeres eget klasseværelse. Fra maj 2017. (Beskrivelse kommer senere)
  • 7.-9.klasse: Biblioteksorientering med søgeopgaver. Efter aftale.  Læs mere
  • 4.-10.klasse: Digital byvandring "Mellem to stationer". (Vamdrup og Lunderskov). Hele året. Læs mere
  • 4.-10.klasse: Knæk Koden - Harry Potter og vind præmier hver måned. Fra 10.2-13.8. Læs mere
  • 4.-10.klasser: Readathon. Læs i 12 timer på biblioteket. Efter aftale, hele året. Læs mere
  • Alle klassetrin: ½ times rundvisning efter eget ønske. Læs mere
  • Alle klassetrin: Materialefremfinding - find materialer til opgaver. Læs mere 
  • Alle klassetrin: Udstillinger  - få udstillet jeres produkter på biblioteket Læs mere

 

 

Troldesjov på biblioteket for 0.-1. klasse

Indskolingsklasser er velkomne til en lille halv times troldesjov på biblioteket med højtlæsning og trolderim. Trolderiet kan eventuelt kombineres med skattejagt og/ eller en kort rundvisning. Bagefter kan børnene lege i Børn X-rummet, hvor der er Bukke Bruse bro, troldeudklædning og masser af troldebøger.

Tilbuddet kører fra ultimo februar 2017 til primo februar 2018 efter nærmere aftale via bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten

 

Knæk Koden til højtlæsning (Lunderskov)

Bestil en Pippi eller Vitello højtlæsning på Lunderskov Bibliotek. Efter læsning kan børnene ifølge med voksen knække koden til bankboksene. Hvis de har hørt godt efter i højtlæsningen kan de gennemføre skattejagten.
Målgruppe er 0.-3 klasser. Er I en gruppe på mindst 8 børn, kan I med 14 dages varsel bestille en halv times højtlæsning på biblioteket mandage eller torsdage.

Har du spørgsmål eller vil booke et af tilbuddene: bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten


Børnenes Bogværksted for 2. klasse

’Skriv dit eget eventyr om trolde’ er en workshop for elever i 2. klasse på Kolding Bibliotek.
Undervisningsforløbet udføres i fællesskab af 1 lærer og 1 bibliotekar. Varighed: 4,5 time.
Efter workshoppen kan børnene lege i Børn X-rummet, hvor der er Bukke Bruse bro, troldeudklædning og masser af troldebøger.

Børnenes eventyr samles i ”Den store eventyrbog om trolde”, der efterfølgende vil kunne lånes ud på biblioteket i 2017. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af lærer Sidsel Bukh i samarbejde med Koldingbibliotekerne.

Tilbuddet gælder følgende datoer: 9.; 16.; 23.; og 30. marts. Evt. kl. 8.30-12.30.
(16, 23 og 30 marts er nu optaget ...pr. 21/2-2017)

Tilmelding ved henvendelse til bibsko@kolding.dk
For mere information: kontakt bibliotekar Lotte Thomhave på loth@kolding.dk eller på 79791145.

-> Tilbage til oversigten

 

Bibgame - digitalt læringsspil for 3.-6.klasse

Bibgame vil være tilgængeligt i foråret 2017.
Både i skole og fritid har børn behov for at kunne finde relevante analoge og digitale materialer via søgning i det Fælles Bibliotekssystem. Med folkeskolens Fælles Mål skal eleverne have viden om metoder til strukturering af viden og ud fra søgespørgsmål kunne navigere på biblioteket og vurdere relevans af søgeresultater.

Læs mere her

-> Tilbage til oversigten

 

Biblioteksorientering for 4. klasser

Som altid inviteres 4. klasserne til biblioteksbesøg i november og maj. Besøget består af:

  • rundvisning med quiz,
  • praktiske opgaver
  • og måske lidt booktalk  undervejs.
  • Derefter finder eleverne deres yndlingsbog, der lægges på den fælles fjerde-klasses-udstilling sammen med et foto af klassen.
  • Som det sidste får eleverne deres nye lånerkort.    

Har du spørgsmål eller vil booke skriv til bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten

 

Knæk koden – biblioteksorientering for 7-9 klasse 

7.-9. klasserne byder vi bl.a. på en invovlerende biblioteksorientering med Knæk koden-tur. 

  • En bibliotekar underviser i informationssøgning og giver en kort rundvisning.
  • Elever laver opgaver i Knæk Koden.
  • Til sidst gennemgås opgaverne, eleverne evaluerer og/eller søger litteratur til klassens tema/emne. 

Varighed: 1,5 time.
Tidpunkt: gerne mellem kl.8-10. 
Tilmelding: Der er i alt plads til 20 klasser pr. skoleår på dette tilbud. Først til mølle princippet gælder. Man kan tilmelde sin klasse hele året, dog senest 14 dage før man ønsker biblioteksorienteringen.

Har du spørgsmål eller vil booke et af tilbuddene: bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten

 

Digital byvandring i Lunderskov og Vamdrup

Tag din smartphone eller tablet med rundt i Vamdrup og Lunderskov, og lad den guide dig gennem en spændende byvandring. På byvandringen oplever du en fortælling – i både tale og video – der giver indblik i jernbanens historie.
Med til fortællingen hører også en bog, som kan findes her: Hent bogen "Mellem to stationer" (pdf)

Læs mere om, hvordan I kommer igang her: koldingbib.dk/mellemtostationer

-> Tilbage til oversigten

 

Readathon- marathonlæsning

Biblioteket lægger gerne rum til Readathon, hvor I læser i 12 timer. Vi kan eventuelt bidrage med booktalk og bogfremfinding undervejs.

Har du spørgsmål eller vil booke et af tilbuddene: bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten

 

½ times rundvisning efter ønske

Book ½ times rundvisning så eleverne får et umiddelbart kendskab til bibliotekets mange tilbud. Eleverne vil blive informeret om det mest nødvendige for at kunne anvende biblioteket til skolebrug og fritid. 

Har du spørgsmål eller vil booke et af tilbuddene: bibsko@kolding.dk

-> Tilbage til oversigten


Materialefremfinding til opgaver mm.

Skal din klasse skrive opgave, eller arbejder I med et bestemt emne? Så kan I komme på biblioteket, hvor vi kan tilbyde at sætte en ekstra mand i udlånet, som vil være dedikeret til at hjælpe din klasse. 
Aftalen skal indgås på forhånd og senest 14 dage før I kommer på biblioteket.

Har du spørgsmål eller vil booke et af tilbuddene: bibsko@kolding.dk 

-> Tilbage til oversigten

 

Udstillinger

Har I lavet nogle spændende skulpturer, tegninger eller lignende i jeres klasse, så er bibliotekerne et fremragende sted at udstille jeres slutprodukt.
Biblioteket råder over podier og spanske vægge som kan benyttes i forbindelse med udstillingen. Skolen skal selv sætte udstillingen op og tage den ned igen.

-> Tilbage til oversigten

 

Koldingbibliotekerne - Slotssøvejen 4 - 6000 Kolding - Telefon: 79 79 11 00 - bibliotek@kolding.dk