Bøger til unge
I reolerne "tolv-15", står ungdomsbøgerne, som er til dig i denne alder.  Desuden har vi på Chrstiansfeld Bibliotek og Kolding Bibliotek afdelinger med "Young Adult" bøger. Rigtig mange unge læser også børnebøger og voksenbøger. F.eks. genren Fantasy, som du kan finde i børneområdet og Krimi, Spænding og Dokumentar, der står i voksenområdet (Dokumentar er historier fra virkelighedens verden). Benyt også E-reolen, som indeholder et stort udvalg af bøger og lydbøger for unge.
 
Musik, film og spil
Du finder musik, film og spil på alle Koldingbibliotekerne. Derudover kan du benytte vores digitale tjenester, for eksempel Filmstriben, Bibzoom og Zinio.
 
Når du skriver skoleopgave
Spørg bibliotekarerne om hjælp til din opgave. Hvis du skal i gang med en større opgave, kan du også "booke en bibliotekar" i ½-1 time. Du giver bibliotekaren emnet på forhånd, så hun kan forberede sig på at hjælpe dig ekstra godt med informations- og materialesøgning.
På biblioteket har vi mange steder, hvor du kan sidde og studere. Du kan også booke en af studiecellerne, som du finder på 1. sal på Kolding Bibliotek. Bookingen foregår i bookingsystemet.
 
Har du brug for hjælp til en bestemt opgave, kan du bruge Lektier Online - læs mere her - men kun hvis din skole er tilsluttet ordningen.
 
Underground Library Kolding – Share your art
Har du noget på hjerte? Så del din novelle, dine digte, din musik eller dit billede med resten af verden, ved at give den til Underground Library Kolding – share your art. 
Du kan også gennem Underground Library Kolding lave din egen læseklub, eller komme med i fx SAXO Læseklub.
 
 

 

Koldingbibliotekerne - Slotssøvejen 4 - 6000 Kolding - Telefon: 79 79 11 00 - bibliotek@kolding.dk