Månedens YA-anbefaling: oktober 2021

En bog der får dig til at tænke, og værdsætte dit eget liv.

Titel: Alt eller Intet
Forfatter: Nicola Yoon
4 stjerner

Madeline lider af en sjælden sygdom, der gør, at hun ikke kan forlade sit hus. Hun er nemlig allergisk over for verden. Derfor har hun ikke andre i sit liv end hendes mor, og hendes sygeplejerske Carla.

Hun er vant til det hvide, sterile liv, og har fundet sig til rette i det. Læser bøger og spiller spil med sin mor. Stille og roligt, og bakteriefrit. 

Men det ændrer sig, da nye naboer flytter ind.

Pludselig kommer der farver i hendes verden, og det kan hun takke den nye nabodreng, Olly, for. Hun får et glimt af verdenen omkring sig, og får en ny smag for livet.

Men hvor lang vil man gå, for at leve livet som en ”rigtig” teenager? Vil man krydse sin egen hoveddør? Også selvom det måske kan koste en livet? 

Bogen er fyldt med tegninger der gør, at den er nem at læse. Man får også en stærkere relation til Madeline, da man føler, at man sidder med hendes dagbog i hænderne. 

En bog der får dig til at tænke, og værdsætte dit eget liv

Er du til YA og er du mellem 13 og 18 år? Læseklubben SAXO er en YA-læseklub for unge, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.

Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!