Forfatterskaber: Suzanne Brøgger

Se en flot portrætvideo og læs forfatterportrætter af en af Danmarks største forfattere

”Suzanne Brøgger udfordrer til stadighed de moderne samlivsformer, når hun igennem sit omfattende forfatterskab kæmper for den erotiske frigørelse og kærligheden.

Brøggers debut ”Fri os fra kærligheden” fra 1973 er med sine essays, der omhandler seksualitet, kønsroller og kvinden i det moderne samfund blevet et hovedværk i feministiske kredse. Essaysamlingen sprudler af humor og medmenneskelighed og er ualmindeligt velskrevet og veloplagt i sin analyse af tidens menneskesyn set ud fra en kvindes synsvinkel.

Suzanne Brøgger er født i 1944 i København og levede i sine barne- og ungdomsår i en noget rodløs tilværelse, som førte hende fra Danmark til Sri Lanka over Bangkok og siden hjem igen. Men i rygsækken fik hun et mandligt bekendtskab med sig, der igennem mange brevkorrespondancer på godt og ondt kom til at forme hendes seksuelle frigørelse, der som bekendt er et af de væsentligste temaer i hendes forfatterskab”
(Litteratursiden).

Suzanne Brøggers seneste udgivelse, essaysamlingen ”Med egen hånd” fra januar 2021, høstede bl.a. 6 stjerner i Berlingske, hvor anmelder Katherine Diez skriver: ”De 27 tekster i »Med egen hånd« demonstrerer med al tydelighed, at forfattere der som Suzanne Brøgger bliver klogere med tiden, mens tiden bliver dummere, ikke hænger på træerne.

Suzanne Brøgger har modtaget et utal af priser og hædersbevisninger, og i 2020 blev hun udnævnt til Årets Europæer af Europabevægelsen.

Forfattere der minder om Suzanne Brøgger

Erica Jong

Tove Ditlevsen

Karen Blixen

Madame Nielsen / Claus Beck-Nielsen

Christina Hesselholdt

Henry Miller