For 60 år siden mistede vi Karen Blixen

Karen Blixen var en af Danmarks mest kendte og elskede forfattere, d. 7 september 2022 er det 60 år siden hun døde

Karen Blixen

Karen Blixen er en af de mest internationalt kendte danske forfattere. Udenfor Danmarks grænser er hun bedst kendt for "Seven Gothic Tales", der oprindeligt blev udgivet på engelsk i 1934 og sidenhen oversat til dansk, hvor den hedder "Syv fantastiske fortællinger". Herhjemme er hun nok bedst kendt for de to værker "Den afrikanske farm" og "Babettes gæstebud". ”Den afrikanske farm” skildrer de næsten 20 år, Blixen boede i Kenya, hvor hun havde en kaffefarm. Novellen "Babettes gæstebud" blev filmatiseret af Gabriel Axel i 1987, og filmen vandt en Oscar for Bedste udenlandske film som den første danske film nogensinde.

Hendes fulde navn var Baronesse Karen von Blixen-Finecke. Hun blev født 17. april 1885 og døde 7. september 1962.

Udover sit eget navn Karen Blixen, skrev hun også under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel.

Læs mere om Karen Blixen på Litteratursiden

Blixenprisen

Fra 2015 har Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere uddelt Blixenprisen, som indeholder en række store priser til forfattere, som ikke blot er dygtige, men også arbejder for litteraturens udbredelse herhjemme.
Læs mere om Blixenprisen

 

Et udvalg af litteratur om Karen Blixen

Et udvalg om litteratur af Karen Blixen