William Knudsen: GM Media Archive, Sterling Heights, Michigan
William Knudsen: GM Media Archive, Sterling Heights, Michigan

William Knudsen: danskeren, der i USA var med til at afgøre 2. Verdenskrig

Kom på Kolding Bibliotek mandag d. 22. oktober og hør den utrolige historie om den såkaldte "One Dollar Man"

Den 24. maj 1940 ringede telefonen hos William Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. 

I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr - også selv om lønnen kun var på symbolske 1 dollars om året. Og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: Danskeren William Knudsen.

Og sådan gik det til, at William S. Knudsen blev kendt som ”The One Dollar Man” og den højeste dekorerede civile nogensinde i den amerikanske hær.

William Knudsens produktionstalent var ganske enkelt med til at afgøre Anden Verdenskrig, siger historikerne – og den medrivende historie om den amerikanske drøm fortæller forfatter og journalist Ole Sønnichsen i ord og billeder på biblioteket d. 22. oktober, mellem 19 og 21.

LÆS MERE OM FOREDRAGET OG BOOK DIN BILLET HER:

   >> 22/10, kl. 19-21: One Dollar Man

 

Materialer