Temadage om mad

03.04.19
Kom til foredrag om cravings og oplev en hel dag smækfyldt med unikke madoplevelser og smagsprøver, hvor blandt andre BUG AMOK og Micki Cheng fra "Den store bagedyst" kigger forbi.

Torsdag d. 25. april 
Cravings: Jeg kan ikke lade være...
Hvorfor opstår cravings, og hvordan lærer man at undgå at handle på dem? Bliv klogere på fænomenet, når cand.psych., ph.d. og lektor Anette Schnieber fortæller om cravings. Klokken 18.30-20.30 på Kolding Bibliotek.

Arrangementet er udsolgt. 



Lørdag d. 27. april
Mickis kager
Mød Micki Cheng, kendt fra ”Den store bagedyst”, ”Ultras Sorte Kageshow” og "Ultra Factor", når han gæster Kolding Bibliotek. Hør om kagebagning, pynteteknikker og få en smagsprøve på cupcakes. Klokken 12.30, men kom i god tid. 

BUG AMOK
Var det noget med en laber larve? Så kig forbi, når BUG AMOK gæster biblioteket. Smag på insekter og lær at lave din egen insektpesto. De første får sit eget glas med pesto med hjem. Klokken 12.00-14.00.


Hvordan smager lyd?
Robert Rizzi fra Kolding Musikskole uddeler smagsprøver på chokolade og lader dig lytte til forskellig musik undervejs. Klokken 12.00-14.00.

Madpakkebord og tegneaktiviteter
Tag madpakken med og hyg jer med nipnappere og tegneaktiviteter. Tegn fx din livret og få den udstillet bagefter. Klokken 10.00-14.00. 


Alle arrangementerne er gratis og en del af temasamarbejdet ”Maden mellem os” med Danmarks Radio og landets øvrige biblioteker. Henover foråret går vi på opdagelse i maden som kulturfænomen og samlingspunkt, hvor vi har fokus på det, der sker omkring måltidet og mellem mennesker, når de deler det. På tværs af kultur, tid, sted og generationer.
 
Materialer