Skrivekonkurrence på Biblo: 500 ord om "Grænser"

Du kan nå det endnu: Vær med i skrivekonkurrencen "500 Ord" til og med 16. maj. Alle i alderen 9-14 år kan være med, og man kan finde enten en bogudgivelse på Gyldendal eller et ophold på Brønderslev Forfatterskole i 2019

Årets tema for skrivekonkurrencen er "Grænser". Skriv en fantasifuld eller realistisk hverdagshistorie om at opdage eller overskride grænser.

Grænser er mange forskellige ting. Det kan være en fysisk adskillelse; en grænsebom, en mur mellem to lande, et hav mellem verdensdele eller en hoveddør ind til lejligheden.

Det kan være en aldersgrænse. Det kan være en portal til en anden verden. Det kan være, at nogen eller noget har overskredet ens psykiske og følelsesmæssige grænse, eller det kan være de voksne, der sætter grænser for, hvordan børn og unge skal opføre sig og hvad de må deltage i. Man kan fx overskride, acceptere, flytte eller åbne grænserne for sin histories personer.

DELTAG I KONKURRENCEN PÅ BIBLO.DK

Bag konkurrencen
Aarhus Kommunes biblioteker står bag konkurrencen i et tæt samarbejde med Gyldendal, Biblo og Brønderslev Forfatterskole. Biblioteker i Region Midtjylland og Børn og Unge i Aarhus Kommune er også en del af samarbejdet omkring konkurrencen.

Konkurrencen er skabt på baggrund af skrivekonkurrencen "500 Words", som kører årligt på BBC i England. Idéen stammer oprindeligt fra Hay Festival, som har spredt idéen til flere lande.

I 2017 blev konkurrencen bragt til Danmark som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og skabt som et samarbejde med Gyldendal og DR. Vi modtog i alt 4.177 historier fra skriveglade børn over hele landet.