Mediestream: Ejerløse aviser frem til 2002 kan midlertidigt tilgås hjemmefra

Mens bibliotekerne er lukket, har du yderligere adgang til Mediestreams digitaliserede arkiv over danske aviser hjemme hos dig selv. Søg i ca. 6 millioner avissider og bliv klogere på fortidens nyhedsdækning.

Koldingbibliotekerne abonnerer på Mediestream Folkebibliotek fra Det Kgl. Bibliotek, der indeholder adgang til de såkaldt ejerløse aviser -- aviser, der ikke længere eksisterer -- udgivet i perioden 1921-2002, bl.a. Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende og Fyns Venstreblad. Det svarer til mere end seks millioner avissider, som man har adgang til gennem bibliotekets computere.

Efter aftale med rettighedshaverne har Det Kgl. Bibliotek nu åbnet for fri online adgang til de ejerløse aviser for alle hjemmefra fra d. 4 januar, hvilket gælder så længe folkebibliotekerne er lukkede ned.

Mediestream tilbyder i forvejen fri adgang for alle i Danmark til aviser udgivet før 1921, i alt ca. 6,5 millioner sider. Det betyder, at du nu har online adgang til at læse i ca. 13 millioner avissider hjemmefra, som du kan dykke ned i!

  >> Læs mere om Mediestream her

Hvis du er nysgerrig på, hvad du kan bruge Mediestream til, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os i telefontiden 10-15 på hverdage på 7979 1100, samt på bibliotek@kolding.dk.