Koldings flotteste våbenskjold

05.11.18
"Mærk magien i historien" på Kolding Bibliotek er slut, og Koldings flotteste våbenskjold er blevet kåret.

Koldingbibliotekerne har med "Mærk magien i historien" fra 1. juli til 1. november inviteret børn, voksne og skoleelever ind til quiz, leg, læsning og læring om lokalhistorien i Kolding. 


Koldings flotteste våbenskjold

400 skoleelever har fået testet deres lokalhistoriske viden igennem "Mærk magien i historien - en tidsrejse i Koldings historie" og givet deres bud på det flotteste våbenskjold til Kolding. 

Det har været svært at kåre en vinder blandt de mange flotte våbenskjold, men alligevel har én skilt sig ud som særligt bemærket. ”Åhr mand, det våbenskjold vinder vi bare aldrig over, det er jo mega flot!” var der blandt andet en elev, der sagde. 

Vi kan nu afsløre, at vinderen af konkurrencen og dermed Koldings flotteste våbenskjold er 3. klasse fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole, gruppe 5, der vinder biografbilletter til hele klassen. Det vinder på grund af sin skarpe streg, farvevalg og de flot tegnede og velvalgte symboler på Kolding by. Stort tillykke!

 

Udstillingen af alle elevernes våbenskjold kan ses frem til 1. december.