Koldingbibliotekerne åbner for avislæsning og ophold den 25. maj

På Koldingbibliotekerne har du siden den 18. maj kunnet låne og aflevere. Fra mandag den 25. maj er det også muligt at tage ophold for at læse aviser, studere eller andre formål. Lokalbibliotekerne vil fortsat kun være åbne i den betjente åbningstid.

Aviser tilgængelige fra 25. maj

Det bliver igen muligt at læse dagens aviser fra den 25. maj. Aviser fra lukkeperioden vil også være til rådighed. 

Pc’ere og printere

Det vil i den næste åbningsfase stadig ikke være muligt at benytte hverken bibliotekets pc’ere eller printere, men man må gerne medbringe sin egen computer.

Mødelokalerne kan bookes igen

Bibliotekernes mødelokaler er blevet indrettet, så de tager højde for reglerne om afstand. Det er dermed igen muligt at booke lokalerne på bibliotekets hjemmeside. Myndighedernes retningslinjer for forsamlinger skal følges, selv om rummene normalt har plads til flere mennesker.

www.koldingbib.dk/lokalebooking kan man orientere sig i mødelokalernes indretning, inden man booker.

Bemærk, at det på bibliotekerne i Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov kun er muligt at benytte mødelokalerne i den betjente åbningstid.

Du kan stadig ringe til os

Selv om vi har åbent på bibliotekerne igen, er vi stadig klar ved telefonen. Så ring gerne på telefon 79 79 11 00 på hverdage mellem 10 og 15. 

Vi anbefaler, at du reserverer materialer på vores hjemmeside og henter, når det er klar til afhentning. 

Det er også muligt at reservere på bibliotek.dk og få bøgerne leveret til dit foretrukne bibliotek.

Kolding Bibliotek

Kolding Bibliotek har almindelige åbningstider. Vi har åbent mandag til torsdag 8-21, fredag 8-18 og lørdag 10-14. Benyt dig gerne af biblioteket i ydertimerne – på den måde afhjælper vi kø midt på dagen.

Vi kan anbefale at bruge den udendørs afleveringsautomat på parkeringspladsen ved Behrensvej, hvis du kun skal aflevere. Den er åben døgnet rundt.

Lokalbibliotekerne

Lokalbibliotekerne åbner for afhentning og aflevering i den bemandede åbningstid. Der vil ikke være åbent for selvbetjening uden for den bemandede åbningstid. Bemærk, at der er kommet nye åbningstider:

Christiansfeld: mandag og onsdag klokken 13-17. 
Lunderskov: tirsdag og torsdag klokken 13-17. 
Vamdrup: mandag og torsdag klokken 13-17. 

Biblioteksstationerne

På biblioteksstationerne kan du hente og aflevere som før nedlukningen. I hallen i Sdr. Bjert vil åbningstiden indtil videre være fra klokken 8-14 på hverdage.

Husk at holde god afstand, og husk at materialet kan hentes fra klokken 13 på den afhentningsdag, du får oplyst, da vores personale først skal køre materialet ud. 

Få et overblik over alle vores biblioteksstationer, og find det nærmest dig: https://koldingbib.dk/bibliotek/biblioteksstationerne

Husk at medbringe reserveringsnummer eller brug vores app

Hvis du skal hente reserverede materialer, er det vigtigt, at du medbringer det afhentningsnummer, der står på den sms eller e-mail, du har fået. Du kan ikke hente materialerne, før du har fået en besked fra os.
Materiale, der er kommet hjem før lukningen af biblioteket, vil kunne hentes frem til og med den 25. maj på Kolding Bibliotek.

Fortsat gebyrfrihed

Frem til den 15. juni vil der fortsat ikke løbe gebyrer på, hvis afleveringsfristen er overskredet under lukkeperioden. Du kan dermed fint vente nogle dage med at besøge biblioteket, hvis du kun skal aflevere – eller bruge den udendørs automat i Kolding. 

Ryd op i gamle reserveringer 

Kan du huske, da du for længe siden reserverede de nyeste krimier eller bøger til din skoleopgave? Hvis du stadig skal bruge dem, er alt selvfølgelig i orden, men hvis du i mellemtiden har lånt dem af en ven, læst dem på Ereolen, eller de på anden vis ikke længere er relevante, må du gerne slette dem.

Få nem adgang til dine reservationer med bibliotekets app, som du finder i app store eller play store - den hedder 'Biblioteket'.

Du kan også logge på din profil via koldingbib.dk

Sikkerhed om håndteringen af materialerne

På Koldingbibliotekerne vægter vi sikkerheden højt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Når du ankommer til biblioteket, vil der være sprit til rådighed, som du bør anvende, inden du afleverer og låner.
 

22.05.20