"Hvor der er fugle" vinder DR's Romanpris 2018

Maren Uthaug vinder dette års Romanpris med sin blændende fortælling

’Hvor der er fugle’ er en slægtsroman om kærlighed og indavl fra et vindblæst Norge og det blev denne bog der løb af med sejren og vandt den prestigefyldte pris, der blev overrakt ved et arrangement på DOKK1 d. 16 juni.

Bogen udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika.

En stærk læseoplevelse

Romanen følger en families skæbne præget af hemmeligheder, svigt og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når der skiftes fortællevinkel flere gange undervejs i handlingen. Romanen byder på en medrivende og stærk læseoplevelse, der folder sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.

Maren Uthaugs slægtsroman "Hvor der er fugle" er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve.

Sætter spor hos læseren

Romanen er suverænt godt komponeret og byder på en medrivende og til tider barsk læseoplevelse. Bogen er svær at lægge fra sig og læseoplevelsen er så stærk, at den sætter spor i læseren. Persongalleriet og miljøbeskrivelserne er blændende godt skildret og både stemning, personer og miljø sniger sig ind under huden. Bogen har fået flotte anmeldelser og blev vurderet til at være en af årets bedste bøger i 2017. 

DR's Romanklub

Romanen er sammen med de øvrige nominerede i Romanklubben blevet læst af DR Romanklubber på 48 biblioteker landet over og i fællesskab blev den endelig afgørelse truffet.

Pilen pegede på Maren Uthaug og bogen fik disse ord med på vejen af juryens medlemmer: ”’Hvor der er fugle’ er en meget helstøbt bog med mange overraskelser og et interessant persongalleri.Bogen er fuld af humor, og den er med til at danne masser af billeder på nethinden,” lød det blandt andet fra jurymedlemmerne.

Selvom bogen omhandler tunge emner som blodskam, ulykkelig kærlighed og familiehemmeligheder, fortæller læsere at "Romanen er nem at læse”, ”finurligt skrevet” og ”opløftende”.

6 titler var med i opløbet om dette års DR Romanpris og du kan låne alle titlerne på biblioteket. Klik dig videre til reservering nedenfor.

God læselyst - der venter dig stærke læseoplevelser :-)

Fotoet til denne er artikel bringes med tilladelse fra fotograf Kaisa Guldberg.

Maren Uthaug: Hvor der er fugle
  • Bog

Hvor der er fugle

Af Maren Uthaug (2018)
Johan vil arbejde som fyrpasser, men det kræver at han er gift. Han gifter sig derfor af nød med Marie og ikke med hans store kærlighed, Hannah, da hun venter barn med en anden. Det bliver et ulykkeligt liv for Johan
Bog
Jonas T. Bengtsson: Sus : roman
  • Bog

Sus : roman

Sus er 19 år, ligner en 12-årig og bor i en social ghetto. Hun hader sin far, ryger sine daglige joints og begynder at sælge hash for at kunne købe en pistol. Men så er der lige katten, Adrian i kørestolen og den nye fyr i blokken
Bog
Jesper Wung-Sung: En anden gren : roman
  • Bog

En anden gren : roman

Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Ingeborg Danielsen
Bog
  • Bog

Af den anden verden : roman

En flok flygtende kz-fanger uden hukommelse havner på en øde kyststrækning. Sammen bygger de sig selv og et nyt samfund op, mens fortiden spøger fra kz-lejren
Bog
  • Bog

Sommeren med Ellen : roman

Af Agnete Friis (2017)
Jakob får et opkald fra en gammel bekendt fra en fjern fortid. Det får ham til at rejse tilbage til Østjylland hvor han voksede op. Samtidig klippes der tilbage til sommeren 1978, hvor den unge Jakob oplever en vild sommer - grunden til at han nu kommer tilbage
Bog
Kamilla Hega Holst: Rud : roman
  • Bog

Rud : roman

Kaisa har ved en skilsmisse mistet retten til at have børnene, den 14-årige Malte og 10-årige Mira. Da Simon og hans nye kone Agnete tager på ferie, får Kaisa lov at passe sine børn. Men pludselig er Malte forsvundet
Bog