App'en Biblioteket
App'en Biblioteket

Din huskeliste ændrer sig

Fremover vil du have én samlet huskeliste, du kan føje materialer til, når du bruger vores hjemmeside. Den samme huskeliste vil være tilgængelig i Biblioteket-app'en, når app'en opdateres sidst i april.

Undersøgelser på bibliotekernes hjemmesider har ført til en række forbedringer af forskellige funktioner. Nogle er sat i drift nu, og andre er på vej.

En af de mest tydelige ændringer er, at du fremover har én samlet huskeliste, der kommer til at virke både her på hjemmesiden og i Biblioteket-app'en (når app'en opdateres sidst i april).

Listen er ordnet kronologisk efter det materiale, der senest er tilføjet. Og listen findes som normalt under din Lånerstatus. (OBS: Linket virker kun, hvis du er logget ind.)

Samtidig kan du gemme bestemte søgninger -- f.eks. en søgning på nye slægsromaner eller nye film på DVD og Blu-ray -- og så vende tilbage til dem, når du leder efter noget nyt at låne!

Hvordan gemmer jeg en søgning?

På computer eller en mobilbrowser i PC-tilstand kan du klikke på favorit-stjernen i søgefeltet, for at gemme en søgning:

Hvad hvis jeg har haft flere lister tidligere?

Dine lister er ikke blevet slettet. De er bare blevet lagt sammen til én liste.

Alle materialerne på de gamle lister er altså stadig gemt.

Har du tidligere haft problemer med materialer, der er forsvundet fra din huskeliste, bør det også være ordnet med denne opdatering.

Fra "Mit personlige bibliotek" til "Min liste" og "Mine gemte søgninger"

Du vil også kunne se under din Lånerstatus, at dét, der før hed "Mit personlige bibliotek" er blevet delt op i nye felter: "Min liste", som er din huskeliste", og så "Mine gemte søgninger", som er de søgninger, du har gemt ved hjælp af favorit-stjernen i søgefeltet.