Til fest på slottet hos dronning Dorothea og kong Christian III

"Mærk magien i historien" er Koldingbibliotekernes tidsrejse igennem Koldings historie. Quiz med på biblioteket og lad dig inspirere til videre læsning om blandt andet konger og dronninger.

Dronning Dorothea og kong Christian III levede i 1500-tallets renæssance - overgangen mellem middelalder og moderne tid. De boede fast på Koldinghus mellem 1545-1549, og efter Christian III's død i 1559 bosatte dronning Dorothea sig permanent i Kolding som enkedronning. 

Renæssancefest med 92 retter
Et væld af fester blev holdt, hvor det overdådige og ekstravagante var i fokus. 92 retter fordelt på flere anretninger var ikke et ualmindeligt syn til kongelige renæssancefester. 



På Kolding Bibliotek er der for enden af formidlingstrappen dækket op til fest på slottet. Her kan du se, hvilke retter der blev serveret, og du kan endda sidde med til bords, klæde dig ud som konge eller dronning og måle hvor høj du er sammenlignet med de kongelige.


Inspiration til videre læsning
Bliv også inspireret til videre læsning om Koldings historie og fortællinger om danske konger og dronninger. Et udpluk af de udstillede materialer ser du her: