Messias - fantastisk julemusik

Julen nærmer sig! Hold et par timer fri og lyt til Händels Messias

Georg Friedrich Händel blev født i Tyskland i 1685, men opholdt sig mest i England, hvor han døde i 1759.

Messias er et blandt mange oratorier som Händel komponerede. Messias, der er det mest kendte af komponistens oratorier, blev komponeret i august-september 1741. Oratoriet blev uropført i Dublin den 13. april 1742.
 
Siden blev det opført i London og i årene efter over hele England. Det vandt udbredelse i Tyskland, hvor Messias først blev opført på engelsk men senere også på tysk, efter at oratoriet var blevet oversat af flere af de kendte tyske forfattere. I slutningen af 1700 tallet nåede Messias også til Danmark.
 
I dag opføres Messias flere gange herhjemme hvert år, bl.a. i december ved de mange julekoncerter. Du kan finde flere oplysninger om oratoriet på den engelske Wikipedia.
 

Hør Händels Messias live

 

Lyt til Messias på Spotify


Lån Messias på biblioteket