
Månedens YA-anbefaling: November 2019
Hver måned anbefaler som regel et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. Denne måneds anbefaling kommer fra Faduma Ismail.
Titel: Ved første blik
Forfatter: Danielle Steel
5 stjerner
Bogen '' Ved første blik'' handler om Timmie O'Neill, som er modedesigner. Hun lever et luksuriøst liv, hvor hendes arbejdsplads skifter mellem New York, Paris, Milano og London. Dog har livet ikke altid været let for hende, hvor hun har oplevet en masse tragedier i løbet af sit liv, og så snart døren bliver smækket i hjemmet vender hun tilbage til sit ensomme liv uden hverken mand eller børn. Dette bliver dog vendt på hovedet, da hun en dag bliver syg og møder den franske læge Jean-Charles Vernier, som hun får et tæt forhold til. Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner, da bogen er utrolig spændende, og det er svært at give slip, så snart man er kommet i gang
Anbefalet af Faduma Ismail
____________
Læseklubben SAXO er en YA-læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.
Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!