Månedens YA-anbefaling: marts 2019

28.02.19
Læseklubben SAXO anbefaler bogen "De dør begge til sidst" af Adam Silvera

Hver måned anbefaler et medlem af Læseklubben SAXO en god Young Adult-bog. For marts måned er anbefalingen:

Titel: De dør begge til sidst
Forfatter: Adam Silvera
5/5 stjerne

"Lad dig ikke skræmme væk af titlen, tro mig, jeg ved allerede hvad du tænker. Først vil jeg gerne lige sige, at jeg er absolut forelsket i den her bog!

De dør begge til sidst er en historie, som minder én om at leve og elske mens man kan. Dens værdier og principper er stærkt fremhævet af persongalleriet i sig selv og personernes mange dybe reflekteringer og følelser. De dør begge til sidst har lært mig at sætte pris på ting i livet, som de fleste af os bare tager for givet (og ja, det lyder ufatteligt corny) fordi vi ser det som en almindelighed, når det i virkeligheden er alt andet."
 
Anbefalet af Emilie Funder, SAXO

____________

Læseklubben SAXO er en læseklub for unge i alderen 13-18 år, der mødes den 1. tirsdag i hver måned på Kolding Bibliotek, kl. 16-17.30, og hygger med snak, te og boganbefalinger.

Vil du med? Så kontakt en medarbejder og hør nærmere, læs mere på www.koldingbib.dk/youngadult eller mød bare op!

Materialer